Danmarks kampsportsunivers

Mågård om forlængelse: Havde følere fra de største

Jonas Mågård fejrer en tidligere sejr i OKTAGON. Foto: IMAGO / CTK Photo.

I september forlængede Jonas Mågård sin aftale med OKTAGON, som ellers udløb med sejren over Josh Hill i juni.

Danskeren er på kort tid blevet et stort navn i Europas største MMA-organisation, og OKTAGON var da også stærkt opsatte på forlængelsen. Men Mågård skrev ikke under, før han havde tænkt sin situation grundigt igennem.

“Jeg ville gerne lige mærke det frie marked lidt, og fik tilbud fra en masse organisationer. Men OKTAGON var dem, der kom med det bedste tilbud,” siger Jonas Mågård til Fighting.dk.

Mågård kom til OKTAGON i 2021 og vandt allerede firmaets bantamvægtstitel i sin anden kamp. Siden ankomsten har han også vist evner på mikrofonen, når der skal bygges op til en kamp, og der var også masser af anden interesse for den nu tidligere free-agent.

“Ja, der var både USA og Europa. De største organisationer har sendt en føler ud,” fortæller Jonas Mågård.

I videoen herunder kan du høre Mågårds begrundelse for, hvorfor han valgte at blive i OKTAGON frem for at forfølge en endnu større mulighed på den anden side af Atlanten.

Vil du opdateres på Fighting.dks nye udgivelser? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på InstagramFacebook og Youtube.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.