Danmarks kampsportsunivers

Mark O. belønner pro-kæmper trods tabt brandkamp: Får kontrakt på fire kampe

Mark O. Madsen
Mark O. Madsen ved DFC 2.0. Foto: Airtox DFC.

Selvom den norske MMA-fighter Asad Temor måtte forlade buret med et nederlag i bagagen lørdag aften i KB Hallen, så har Mark O. Madsen valgt at give ham en firekampskontrakt hos Airtox Dominance.

Det erfarer Fighting.dk.

Asad Temor mødte lørdag aften den unge tysker Martin Horsch ved Airtox Dominance 5.0, og de to leverede aftenens i særklasse bedste og mest intense kamp.

Adskillige gange havde Temor Horsch helt ude i tovene, og det lignede ved flere lejligheder et spørgsmål om tid, før kampen blev stoppet til fordel for nordmanden.

Læs også: Mark O. roser pro-debutant: “Han har vist utrolig dedikation”

Men Horsch viste forbilledlig fight og endte med at submitte Asad Temor i tredje runde efter det, Fighting.dk efterfølgende kaldte en overordentlig god kandidat til den bedste kamp nogensinde i Airtox Dominances historie.

Og det er formentlig også årsagen til, at Asad Temor – trods nederlaget – nu bliver belønnet med en fast plads på Airtox Dominance-rosteren, hvor nordmanden ifølge vores oplysninger har skrevet under på en kontrakt med fire kampe garanteret.

Kampen mod Martin Horsch var Asad Temors fjerde for Mark O. Madsen. Nordmanden har nu både en sejr og et nederlag som amatør – og er også 1-1 som pro.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.