Dansk MMA blev sendt på sommerferie lørdag aften i KB Hallen, hvor Airtox Dominance 6.0 satte et solidt punktum for en flot dansk halvår med masser af stærke stævner og fede kampe.
Læs også: Airtox Dominance 6.0: Joakim Jankovic gør det – slår Jaguar og tager bæltet!
Nu har den danske MMA-promotion, der som bekendt er anført af Airtox Dominance-præsident Mark O. Madsen, så offentliggjort datoen for det næste stævne i KB Hallen.
Og hvis du skulle gå og tumle med planer for efterårsferien, så skal du have sat kryds i kalenderen den 17. oktober.
Her venter nemlig Airtox Dominance 8.0.
Inden da aflægger Mark O. Madsen og kompagni Jylland et besøg, når Airtox Dominance 7.0 den 29. august finder sted i Arena Randers i det østjyske.
Her er den aarhusianske MMA-veteran Mulenga Chanda foreløbigt eneste bekræftede kæmper på kortet.
Mangler du overblik over de næste mange MMA-stævner i både ind- og udland, så læs med i Fighting.dks stævnekalender, som du finder lige her.



