Danmarks kampsportsunivers

Mark O. Madsen øjner tilskuerrekord: “Vi kan roligt regne med god stemning”

Mark O. Madsen ved Airtox DFC 3.0 i KB Hallen den 26. april 2025. Foto: Airtox Dominance

Det tegner til en forrygende aften – og måske endda en tilskuerrekord – når Airtox Dominance for første gang nogensinde rykker til Jylland.

Billetsalget til Airtox Dominance 7.0 i Arena Randers på lørdag er nemlig gået over al forventning, fortæller promotionens frontfigur Mark O. Madsen til Fighting.dk.

“Det går virkelig godt. Det er vores debutshow i Jylland, men vi er et godt stykke forbi selv de mest optimistiske forudsigelser fra Ticketmaster. Det er et særdeles stærkt billetsalg,” siger Mark O. Madsen.

Læs også: Mark O. Madsen får Hollywood-hyldest: Skal bære dansk stjernes navn i storfilm

Og det stærke salg åbner for en helt særlig mulighed. Arena Randers er nemlig en større ramme end KB Hallen på Frederiksberg, som er den venue, Airtox Dominance normalt benytter.

“Arena Randers er større end KB Hallen rent kapacitetsmæssigt, så det er faktisk en realistisk mulighed, at vi ser flere tilskuere på lørdag, end når vi fylder KB Hallen. Det er ret vildt,” siger han.

Kapacitet på 4300 tilskuere
Hvor KB Hallen som sportsarena rummer omkring 2.500 tilskuere, kan multiarenaen i Randers huse op mod 4.300 til sportslige events.

Mark O. Madsen lægger da heller ikke skjul på optimismen, når han følger billetsalget.

“Hver gang jeg kigger, er der røget en ordentlig klump billetter. Vi kan roligt regne med god stemning,” lyder det.

Tilskuerne i Randers kan se frem til 12 kampe på plakaten, der toppes af danske Mads Burnell.

Læs også: Main event er reddet: Ny Mads Burnell-modstander er på plads

MMA-stjernen fik med kort varsel en ny modstander på plads, efter hans oprindelige modstander måtte melde afbud.

Airtox Dominance 7.0 løber af stablen lørdag den 29. august i Arena Randers.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.