Danmarks MMA-univers

McKinney: Her er Hadzovic’ største svaghed

Foto: Imago/Louis Grasse

Terrance McKinney er manden, Damir Hadzovic står over for i sit UFC-comeback i aften i Riyadh.

Amerikaneren har stoppet alle sine modstandere før tid, og han føler sig også overbevist om, at Hadzovic kommer til at lide samme skæbne.

Læs også: McKinneys vilde statistikker

“Jeg tror, vi har nogle ting på tegnebrættet, der kan udnytte hans svagheder. Som jeg ser det, ender det med, at jeg afslutter kampen,” siger McKinney til Fighting.dk.

”Mange mennesker ved, at han ikke kan bryde, så det er en af dem. Men jeg ser mange flere, som jeg kan finde vej til.”

Læs også: Hadzovic: Skal være lidt mere matador mod McKinney

McKinney fortæller samtidig, at han selv har manglet ydmyghed tidligere i sin karriere, hvilket efter en flot start i UFC også førte til en række ydmygende nederlag.

“Alle de her øjeblikke har handlet om at lære. Fokusere og få den ydmyghed, som jeg har haft brug for. Nogle gange er jeg blevet for selvsikker, og det er svært at undgå, når man nakker folk så hurtigt. Men nu sørger jeg for at have ydmyghed og respekt for alt, hvad min modstander kommer med,” siger Terrance McKinney.

Læs også: McKinney husker Hadzovic for ‘legendarisk’ øjeblik

Kampen mellem Damir Hadzovic og Terrance McKinney kan ses tidligt lørdag aften på Viaplay. Udsendelsen starter kl 16.00.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.