Danmarks kampsportsunivers

Mestermøde i Oklahoma: To tidligere UFC-champs tørner sammen

Dricus du Plessis ved pressemødet før sin titelkamp mod Khamzat Chimaev. Foto: UFC

Dricus du Plessis skal i kamp igen for første gang, siden den sydafrikanske UFC-stjerne tabte sin mellemvægtstitel til Khamzat Chimaev ved UFC 319 sidste sommer.

Læs også: Khamzat udraderer Du Plessis og er ny UFC-champ

Det bliver en anden tidligere champ i form af nigerianske Kamaru Usman, der får fornøjelsen af at byde du Plessis velkomment tilbage i buret.

Det er en kamp, der har floreret rygter om længe, men som UFC nu endeligt har bekræftet.

Dricus du Plessis og Kamaru Usman kæmper main event, når UFC gæster Oklahoma City den 18. juli.

Trods deres stjernestatus og tidligere meritter som champs begge to så bliver det blot et UFC Fight Night-event, de får lov at headline.

Mens Dricus du Plessis altså kommer fra et nederlag mod Khamzat Chimaev, så tog Kamaru Usman en sejr, da han sidst var i buret.

Det var mod Joaquin Buckley ved UFC Atlanta for godt et år siden.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.