Efter en lang og hård kamp mod en ondsindet kræftsygdom er Nicholas Cole Lauritsen gået bort.
Dermed har en af dansk MMA’s største pionerer kæmpet sin sidste kamp – og dansk MMA har mistet en af de største personligheder og profiler, der har været i miljøet.
Både i og uden for buret.
Som kæmper var Cole Lauritsen selv et bæst. Er man i tvivl om det, så burde man se hans kamp mod hollandske Hyram Rodriguez i Falkoner Salen på Frederiksberg fra december 2012, hvor han kæmpede titelkamp ved European MMA.
Champ i karrierens sidste kamp
Danskeren blev tidligt hårdt ramt ved venstre øje, der lukkede fuldstændig til. Men trods begrænset udsyn på det ene øje og fossende blod, så kæmpede Cole Lauritsen sig til en velfortjent decision-sejr.
Det blev sidste gang danske fightfans fik fornøjelsen af at se Cole Lauritsen i kamp, og han sluttede sin professionelle karriere med en total på syv kampe og fem sejre. Og meget passende med status af champ.
Nød Cole Lauritsen stor respekt for sin karriere som kæmper i buret, så er det svært at beskrive, hvad hans betydning var uden for.
Det fortæller Otto Sparre Knudsen, som var promotor ved det European MMA-stævne, der blev Cole Lauritsens sidste kamp som pro-kæmper.
“Cole var en markant personlighed i dansk MMA, både som fighter, træner og menneske. Han har altid bakket op om udviklingen af dansk MMA og kampsport. Han vil blive husket for sin passion, sin vilje og sit bidrag til sporten,” lyder det fra Otto Sparre Knudsen.
En ildsjæl der løftede sporten
Og dansk MMA havde ikke været, hvad det er i dag, hvis det ikke havde været for Cole Lauritsen.
Det mener den tidligere formand for Dansk Mixed Martial Arts Forbund (DMMAF), Claus Skjoldborg.
“Han var en ildsjæl, der var med løfte sporten i Danmark,” siger han.
Årene efter Cole Lauritsen sluttede sin aktive karriere var en udfordrende tid for dansk MMA. Både myndigheder og politikere stod i midten af 10’erne i kø for at forbyde sporten, der blev klassificeret som ‘brutal’ og ‘rendyrket vold’.
Men Cole Lauritsen var en af dem, der side om med Claus Skjoldborg og DMMAF kæmpede en hård kamp for at oplyse magthaverne og undgå forbud.
I en stor artikel i Information, der symptomatisk nok kaldte DM i MMA for ‘DM i slåskamp’, stod Cole Lauritsen op og udtalte blandt andet.
“MMA er ikke en voldsommere sport end f.eks. boksning og taekwondo. I boksning slår de hinanden i hovedet gentagne gange. I taekwondo sparker kæmperne hinanden i hovedet. MMA har blot kombineret de vildeste teknikker fra flere sportsgrene. Det er, fordi sporten ser voldsom ud, at den har fået et dårligt ry (..) .det, der foregår, er ikke mere eller mindre farligt, end hvad der foregår i andre slags kampsport,” lød det dengang fra Cole Lauritsen.
Med den slags velformulerede udtalelser var Cole Lauritsen med at præge stemningen i en mere positiv retning, og endegyldigt undgå det forbud, der ellers var under opsejling.
“Cole var helt klart med til at hjælpe med at få MMA holdt lovlig,” fastlår Claus Skjoldborg.
Han var i øvrigt også var med til at ansætte Cole Lauritsen som den første landstræner nogensinde for det danske MMA-landshold – en rolle, Lauritsen delte med den nuværende Arte Suave-headcoach Nikolai Koubti.
“De er stadig de eneste, der har bragt to verdensmesterskaber hjem til Danmark,” understreger Claus Skjoldborg.
Leder, træner og kæmper
Cole Lauritsen havde i mange år sin daglige gang i Renegade MMA på Christianshavn i København – en klub han selv var med til at stifte, og hvor han havde roller som både som leder, træner og kæmper.
En klub, der slår sig op på at være ‘Københavns hårdeste kampsportsklub’ – og Cole Lauritsen kunne også selv være om ikke hård, så have en meget perfektionistisk tilgang til kampsport.
Det husker blandt andre Mathilde Tegllund, der for nyligt har underskrevet en professionel kontrakt med MMA GALLA.
“Lige meget hvor godt man havde gjort det, og hvor mange andre, der fortalte dig, hvor god du var, så ville han altid finde de ting, man havde gjort forkert. Der var altid noget, der kunne gøres bedre, og det synes jeg viser, hvor meget han har haft indsigt i sporten, og hvor meget han er gået op i den, ” erindrer hun.
Ellers husker Tegllund bedst Cole Lauritsen som en kæmpe støtte hele vejen gennem sin karriere.
“Mit forhold til Cole er, at han altid har været der. Lige fra jeg var syv år og og for første gang trådte ind i et træningslokale. Så han har været der indtil nu i min karriere. Når jeg har kæmpet en MMA-kamp eller været med i en grappling-turnering, så var han sådan en, der altid ringede eller sendte feedback. Han har altid været en del af mit liv og min families liv. Han spiller en stor rolle og vil altid gøre det, så det har været meget svært at få meldingen om, at han er gået bort,” fortæller Mathilde Tegllund.
Ville gøre ham stolt
Hun har altid set Cole Lauritsen som en kæmpe indpisker, der virkelig formåede at motivere hende til at gøre det bedre.
“Han er sådan en person, som man gerne har villet gøre stolt. Han her givet mig lyst til at fortsætte og kæmpe videre. Jeg ville så gerne vise, at de timer han brugte på mig, også betød noget for mig,” siger Tegllund.
Hun husker også en træner og en mentor, der gik meget op i det sociale aspekt af kampsport – og altid gjorde meget for, at alle havde det godt.
“En lille sjov historie er, at da jeg var yngre og kun gik til brasiliansk jiu-jutsu, var det ham, der var min træner. Der købte han altid romkugler til mig, som vi spiste efter træning,” fortæller Tegllund.
Også den forsvarende danmarksmester og nylige Airtox DFC-pro, Emil Shahriari, har trænet under Cole Lauritsens ledelse i Renegade MMA – og han har ligeledes kun lovord til overs for Lauritsen.
“Cole var bare manden. Han har viet hele sit liv til sporten og har sørget for et frirum for alle os, der havde en kærlighed til sporten. Cole var min første rigtige træner, og jeg tilbragte hver eneste dag sammen med ham, da jeg startede til kampsport, og han har betydet alt for min karriere. Uden ham havde jeg ikke gjort det, jeg gør lige nu,” fortæller Shahriari.
Trænede talenter i Tanzania
Ud over sit virke i Renegade MMA drev Cole Lauritsen i mange år et kamsportsakademi i Tanzania, hvor han udviklede flere unge lokale talenter til færdige kæmpere, som turnerede rundt på den afrikanske MMA-scene.
Men selvom han var langt fra Christianhavn, så fulgte han altid med i, hvordan det gik på den danske kampsportscene.
“Selvom han boede i Tanzania, så kan jeg huske, at han ringede dernede fra, efter jeg havde kæmpet min første MMA-kamp herhjemme. ‘Du gjorde godt. Jeg er stolt af dig’, sagde han. Det betød virkelig meget for mig,” husker Mathilde Tegllund eksempelvis.
I 2023 tikkede der så de første meldinger ind om, at Cole Lauritsen var blevet ramt af lymfekræft. På sine egne sociale medier har Cole Lauritsen siden åbent og ærligt delt både op- og nedtur med den forfærdelige sygdom, som han nægtede at lade stjæle hans livsmod og kærlighed til kampsporten.
Hver gang han var frisk nok til det, var han tilbage på måtten for at træne sine elever – og for at gøre det, han har brugt hele sit liv på.
Fundraiser finansierede behandling
I starten af 2024 var Cole Lauritsen så medtaget af sin kræftsygdom, at han oprettede en fundraiser for at få økonomisk støtte til den behandling, har var igennem. Mere end 350 forskellige personer donerede i alt 220.000 kroner, som hjalp med at finansiere behandlinger.
Resultaterne var gode. Så gode, at Cole Lauritsen den 1. marts i år i et opslag på sociale medier kunne erklære sig kræftfri efter en veloverstået behandling.
Det skulle desværre vise sig at være en stakket frist, og allerede to måneder senere måtte Cole Lauritsen dele med sine følgere, at kræften ikke bare var vendt tilbage, men også havde spredt sig.
Og meget symptomatisk blev fredag den 13. altså dagen, hvor Cole Lauritsen tabte kampen til kræften og sov stille ind.
Cole Lauritsen blev 43 år.
