Når Tobias Vorm på lørdag debuterede som MMA-kæmper i Brøndby Hallen til MMA GALLA vol. 26, så skulle HGA-kæmperen havde mødt ligeledes debuterende Malthe Reinke Fra Fight Team Kolding.
Læs også: Dansk debutant-clash til MMA GALLA i Brøndby Hallen
Men Reinke er blevet ramt af en skade, og er derfor ude af opgøret. MMA GALLA har dog allerede en afløser på plads til det, der bliver lørdagens åbningskamp.
Harald Danebod fra Arte Suave er nemlig trådt til med kort varsel, og derfor bliver han den femte Arte Suave-kæmper, som skal i aktion i Brøndby Hallen på lørdag.
Ud over Danebod repræsenterer også Mack Promanee, Oskar Lang, William Mørck og sværvægteren Patrick Månson den københavnske klub.
Danebod med debutsejr
Mens Tobias Vorm altså debuterer, når han træder i buret, så har Harald Danebod en enkelt kamp sin rekordlisten.
Læs også: Legendarisk McGregor-coach kommer til Brøndby
Danebod kæmpede således ved MMA GALLA vol. 21 i Nakskov sidste år, hvor han leverede en flot præstation og stoppede Patrick Panum fra lokale Nakskov MMA i slutningen af anden omgang.
MMA GALLA vol. 26 i Brøndby Hallen afvikles nu på lørdag, hvor åbningskampen mellem Tobias Vorm og Harald Danebod forventes sat i gang cirka kl. 18.00.
Fighting.dk sidder til den tid naturligvis klar ved ringside for at opdatere direkte fra stævnet i tekst og billeder.


