Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA er tæt på ny pro-kamp til Brøndby Hallen

MMA GALLA-buret ved et tidligere show. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA.

Torsdag blev en tumultarisk omgang for MMA GALLAs fight card ved stævnet i Brøndby Hallen om tre uger. Først meldte den danske promotion ud, at man – efter dialog med myndighederne – af sikkerhedsmæssige hensyn valgte at aflyse CSA-kæmperne Janus Olsen og Louis Thastums kampe.

Læs også: MMA GALLA fjerner to kæmpere fra programmet i Brøndby Hallen

Det fik senere torsdag Olsen og Thastums klubkammerat Mikkel Hennings til også at trække sig fra stævnet i sympati. Dermed blev kortet reduceret fra 14 til 11 kampe i alt og main card fra seks professionelle kampe til blot fire.

Læs også: Mikkel Hennings trækker sig fra MMA GALLA vol. 23 i sympati med klubkammerater

MMA GALLAs matchmaker Otto Knudsen fortæller til Fighting.dk, at man er ved at finde erstatninger for minimum to af de tre kampe.

”Jeg har en ny pro-kæmper fra København klar. Så snart jeg har matchet ham med en modstander, bliver det meldt ud, hvem det er. Vi kigger også på at få en amatørkamp mere på,” siger Otto Knudsen til Fighting.dk.

Læs også: Janus Olsen forlader MMA GALLA efter aflysning

Otto Knudsen ønsker ikke at kommentere på Janus Olsens kontraktophævelse, afbuddet fra Mikkel Hennings eller omstændighederne omkring sagen i det hele taget.

Dagen efter, at hans exit fra MMA GALLA blev officielt, har Janus Olsen lavet en aftale med Airtox Dominance FC.

Læs også: Janus Olsen skal kæmpe for Airtox DFC

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.