MMA GALLAs weltervægtschamp Emmanuel Binyet skulle have haft sit første titelforsvar i Odense den 22. november ved MMA GALLA vol. 28.
Her skulle den nykårede champ have mødt den tidligere champ – danske Simon Seiler fra Great Danes Fight Club.
Men franskmanden måtte for ti dage siden melde fra til titelkampen – til store ærgrelse for Simon Seiler.
Læs også: Skadet champ tvinger MMA GALLA til at aflyse titelkamp i Odense
Det har indtil nu stået hen i det uvisse, hvad der præcist har været årsagen til Binyets afbud.
Den 40-årige franskmand kæmpede det ved et lokalt stævne i sit hjemland den 25. oktober.
Det blev en kamp, hvor Emmanuel Binyet tabte på submission via rear naked choke.
Læs også: Fire uger før titelforsvar: Nykåret MMA GALLA-champ stoppet i første runde
Nu har Fighting.dk været i kontakt med MMA GALLAs pro-promotor, Otto Sparre Knudsen, som kan kaste lidt yderligere lys over sagen.
Og han fortæller, at det netop er det nævnte nederlag, der har gjort Emmanuel Binyet ukampdygtig.
“Han er blevet medicinsk suspenderet af stævnelægen efter sin seneste kamp. Så længere er den faktisk ikke,” oplyser Otto Sparre Knudsen, der understreger, at man fra MMA GALLAs side har fået tilstrækkelig med dokumentation.
“Vi har fået tilsendt de officielle lægepapirer, så det er desværre sådan det er”
I stedet arbejder Otto Sparre Knudsen på at få sat en ny titelkamp i weltervægt op i det nye år, hvor MMA GALLA har hele seks stævner på programmet.
Simon Seiler skal dog først lige vinde sin kamp mod brasilianske Paolo Surian, der er hentet ind som erstatning for Emmanuel Binyet og kommer til Danmark med en ganske vild rekordsliste.
Læs også: Efter aflyst titelkamp: Seiler får ny modstander med vanvittig rekordliste
MMA GALLA vol. 28 finder sted i Sydbank Arena i Odense den 22. november



