Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA: Great Danes-profil møder hårdtslående norsk ‘danskerdræber’

Elvis Ibraim, tv, i kamp mod Arny Akim ved ved MMA GALLA vol. 27 i Aarhus.

MMA GALLA har offentliggjort endnu en kamp til deres store stævne i Odense den 22. november.

Der er tale om et opgør mellem Elvis Ibraim fra Great Danes Fight Club og norske Mahdi Farahmand fra Larvik Combat Center.

Det er to kæmpere, som begge kommer med friske sejre i bagagen.

Ved MMA GALLA vol. 27 i Aarhus i starten af oktober sikrede Ibraim sig en sejr på split decision over Renegade MMA-kæmperen Arny Akim.

Mindre tvivl om udfaldet var der, da Mahdi Faramand ved MMA GALLA vol. 25 i Aalborg mødte den lokale debutant Mohammed ‘Rafi’ Nasiri.

Læs også: Liveblog fra MMA GALLA i Aalborg: Spektakulære finishes og aflyst main event

Efter godt to minutter af kampen ramte Faramand sin danske modstander klokkerent med et højre hook, der sendte Nasiri bevidstløs i kanvassen.

Det så uhyggeligt ud i momenterne efter, Mahdi Farahmand havde knockoutet sin danske modstander.

Tidligere i sin karriere har Mahdi Faramand ligeledes mødt – og besejret – danske Jakob Kall på submission i første runde, så det er en regulær danskerdræber, som Elvis Ibraim skal møde.

MMA GALLA vol. 28 finder sted i Sydbank Arena i Odense den 22. november.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.