Det er kun en uge siden, at Patrick Sandager stod i buret i Brøndby Hallen og fik en imponerende debut som professionel MMA-kæmper.
Nordjyden, der tørner ud for Aalborg Martial Arts, tog en sikker sejr på point efter tre hæsblæsende runder mod norske Shkamb Kulludra fra Spartacus MMA.
Men nu lader det til, at der godt kan gå lidt tid, før vi igen får set Patrick Sandager i kamp.
Læs også: Jubler over spektakulær Sandager-debut: “Han kan komme til at kæmpe om en titel”
Forleden lagde MMA GALLAs seneste pro-debutant nemlig et billede på sin Instagram-profil, hvoraf det fremgik, at han har brækket foden.

Det fremgår ikke, om skaden er opstået i forbindelse med Patrick Sandagers kamp mod Shkamb Kulludra, men det kunne nok godt betyde, at Aalborg Martial Arts-kæmperen får svært ved at blive klar til flere MMA GALLA-events i år.
Årets sjette og sidste MMA GALLA finder sted den 22. november i Sydbank Arena i Odense.




