Det er ikke altid lige nemt at være MMA-promotor og matchmaker.
Det kan de formentlig skrive under hos MMA GALLA , der i weekenden afvikler organisations 25. MMA-stævne – denne gang i Aalborg Stadionhal.
For med mindre end en uge til MMA GALLA vol. 25 har MMA-medejer og promoter, Otto Knudsen, fået et afbud fra den svenske pro-kæmper Kevin Mickelsson fra Pancrase Gym.
“Han har brækket hånden, og så er det jo svært at kæmpe. Det er lidt træls, for vi forsøger faktisk altid at minde kæmperne om ikke at sparre alt for hårdt de sidste uger op til deres kampe,” fortæller Otto Sparre Knudsen.
To proer i kikkerten
Han understreger dog, at MMA GALLA har en glimrende samarbejde med Pancrase Gym, der tidligere har stillet med flere kæmpere til deres danske stævner.
Med Mickelsson skadet, så skal der dog findes en ny pro-kæmper, der kan tage kampen op mod norske Fredrick Høifødt (0-1-0). Og det er MMA-promotoren helt sikker på nok skal lykkes.
“Vi har to kæmpere i kikkerten, så det skal nok falde på plads,” forsikrer Otto Sparre Knudsen, som kan afsløre, der enten bliver tale om en norsk eller en dansk kæmper.
Sværvægtsbrag sikret
I går var det en amatør-kamp på MMA GALLAs prelim-kort, der blev ramt af en aflysning, da Patrick Månson fra københavnerklubben Arte Suave måtte melde fra med en skade.
Han blev dog hurtig erstattet, da Månsons egen holdkammerat, Mathis Langesen, trådte til og sikrede, at den debuterende sværvægtskæmper fra Aalborg Martial Arts, Magnus Nielsen, får lov at få sin debut i buret.
Læs også: Arte Suave-kæmper træder til og redder dansk sværvægtsbrag i Aalborg
MMA GALLA vol. 25 bliver afviklet den 10. maj i Aalborg Stadionhal. Det er anden gang, den danske MMA-promotion besøger den nordjyske hovedstad.
Fighting.dk bager selvfølgelig op til forårets sidste store MMA-stævne på dansk grund hele ugen,


