Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA vol. 29: Kolding-kæmper får ny modstander – for tredje gang

Malthe Reinke efter sin sejr ved MMA GALLA vol. 27 i Aarhus. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA

Fight Team Kolding-kæmperen Malthe Reinke skal indstille sig på en ny modstander, når han skal i buret den 28. februar til MMA GALLA vol. 29.

Den danske mellemvægter skulle oprindeligt have mødt den danske landsholdskæmper Mads Andersen Rasmussen, men han meldt fra i sidste uge på grund af en skade.

Så fik MMA GALLA booket Renegade MMA-stortalentet Otto Hauxner Enochsen, men i i går blev det meldt ud, at også Enochsen desværre er blevet ukampdygtig og derfor ikke kan kæmpe i Forum Kolding om godt tre uger.

Læs også: Skadet dansk stortalent misser MMA GALLA-brag i Kolding

Nu har den danske MMA-promotion så i stedet fundet frem til Tryggvi Elí fra Sønderborg-klubben Metanoia, som skulle være klar til at krydse klinger med Malthe Reinke.

Dermed får vi altså et syd- og sønderjysk rivalopgør at se frem til ved MMA GALLA vol. 29, der finder sted i Forum Kolding den 28. februar.

Kampen bliver Tryggvi Elís debut som MMA-kæmper, mens Malthe Reinke står noteret for en kamp og én sejr i sin karriere. Den faldt ved MMA GALLA vol. 27 i Aarhus, hvor Kolding-kæmperen besejrede Talal Al Ahmar fra Frederikssund MMA.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.