Den danske Arte Suave-profil Oskar Lang får særdeles kvalificeret modstand, når han den 28. marts skal i buret ved MMA GALLA vol. 30 i Brøndby Hallen.
Den danske fjervægter, der har syv professionelle kampe på CV’et, er nemlig blevet matchet mod den farlige nordmand Frederick Høifødt fra Orion MMA Academy.
Hvis Høifødts navn virker bekendt, så skyldes det formentlig, at han i 2025 kæmpede to gange på dansk grund. Først ved MMA GALLA vol. 25 i Aalborg, hvor nordmanden submittede landsmanden Alexander Virtanen i første runde.
Læs også: Oskar Lang glæder sig til hård test: “Jeg bliver bedre kamp for kamp”
Siden kæmpede Frederick Høifødt main event ved Airtox Dominance Academy 2.0 i Nykøbing Falster, hvor han tog fusen på de danske fightfans ved at stoppe hjemmebanehelten Jeppe Brandt – ligeledes på submission i første runde.
Og det er ingen overdrivelse at kalde Frederick Høifødt for en vaskeægte submission-specialist. Ud over sine to pro-sejre, har nordmanden også vundet seks af sine syv sejre som amatør på submission, hvor rear naked chokes lader til at være det foretrukne våben.
Så Oskar Lang skal altså passe på sin hals i Brøndby Hallen, hvor den danske Arte Suave-kæmper ikke bare kommer op mod en stærk modstander.
Læs også: Promotor-ros til Oskar Lang: “Når han er god, så er han rigtig god”
Danskeren går ligeledes en vægtklasse op fra fjervægt til letvægt mod Frederick Høifødt, der faktisk har flere kampe på CV’et i weltervægt.
Oskar Lang har ligeledes vundet sine to seneste pro-kampe mod henholdsvis Dimitry Solimeis og Łukasz Grądzki. – og begge gange i Brøndby Hallen.
Om Lang kan tage et sejrshattrick i Brøndby Hallen, finder vi ud af den 28. marts.



