Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA vol. 31: Sigurd Rømer møder fransk champ med vild winstreak

Sigurd Rømer tog sejren ved MMA GALLA vol. 30 i Brøndby Hallen på split decision. Foto: Sophie Danty Rügge

Jakob Dyrup skal kæmpe om sværvægtsbæltet, Marsel Terteryan debuterer som MMA GALLA-fighter, Tais O’Donnell skal kæmpe på hjemmebane for første gang og Oliver Petersen får comeback.

Læs også: Farlig finisher venter Oliver Petersen i MMA GALLA-comeback

Profiler er der nok af ved det kommende MMA GALLA vol. 31 i Odense, og nu har endnu en profileret dansk fighter en kamp på plads til eventet den 9. maj.

Det er den lokale Great Danes-kæmper Sigurd Rømer, der tager en tur mere i buret efter han ligeledes var i kamp ved det netop overståede MMA GALLA vol. 30 i Brøndby Hallen.

Ved den lejlighed tog Rømer en hårdt tilkæmpet sejr på split decision over den nordiske mester, svenske Josef Berggren.

Læs også: Nordisk mester er klar til Rømer-duel: “Efter jeg har slået ham, ses vi i baren”

Og nu venter så en på papiret måske endnu vanskeligere opgave.

Rømer møder nemlig franske Charles Wilson (8-4), der efter en hård start på sin MMA-karriere med tre nederlag i træk nu for alvor har fået vind i sejlene.

Franskmanden har vundet sine seneste seks kampe – herunder en titelkamp i sit hjemlands promotion MMA Amateurs Challengers.

Sigurd Rømers rekordliste er dog heller ikke at kimse af. Danskeren har hentet 11 sejre i sine 14 amatørkampe og har blandt andet været nordisk mester tidligere i karrieren.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.