Danmarks kampsportsunivers

MMA GALLA vol. 33: Indvejningen er overstået – alle pro-kampe er endeligt på plads

Mathilde Tegllund klarede vægt uden problemer før sin tredje prof-kamp i karrieren. Foto: Mikkel Oppendieck Preisler

Som sædvanligt, når MMA GALLA rammer Brøndby Hallen, fandt dagens indvejning af de professionelle fightere sted på Glostrup Park Hotel.

Med fem pro-kampe på plakaten skulle i alt ti pro-fightere på vægten, og det gik i store træk efter planen.

Eneste lille bump blev Mathilde Tegllunds modstander, Zeyneb Huseynli. Hun vejede nemlig i første omgang 200 gram for meget, men gik også på vægten iført en del tøj.

Derfor var der reelt ingen problemer for hverken Huseynli eller de øvrige fightere på vægten, og dermed er alle fem professionelle kampe ved morgendagens MMA GALLA vol. 33 i Brøndby Hallen på plads.

Her er resultaterne fra dagens pro-indvejning:

  • August Jacobsson (67,9 kg) vs. William Mørck (67,6 kg) – catchweight
  • Jordan Galabuzi (56,7 kg) vs. Fouad Sandbeck (57,2 kg) – catchweight
  • Adlan Beksultanov (66,2 kg) vs. Benjamin Poggi (65,9 kg) – fjervægt
  • Zeyneb Huseynli (58,5 kg) vs. Mathilde Tegllund (57,4 kg) – catchweight
  • Hisir Ozdoev (70,3 kg) vs. Oskar Lang (70,3 kg) – titelkamp i letvægt
Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.