Selvtilliden fejler ikke noget i den danske VM-lejr for Melissa Mortensens VM-brag.
Hendes promotor slog tidligere på uge fast, at den danske VM-udfordrer er stærkere end nogensinde og aldrig har været bedre forberedt.
Læs også: Optimistisk promotor før gylden dansk VM-chance: “Hun har aldrig været stærkere”
Og ved gårsdagens indvejning i Californien forud for WBA-titelkampen mod Mayelli Flores vejede danskeren da også fuldstændig problemfrit ind, lige under vægtgrænsen til superbantamvægt på 55,3 kg. Mortensens vægt landede på 55,1 kg – og dermed var der endda lidt at give af.
Det kunne man ikke helt sige om hendes mexicanske modstander.
Flores var nemlig for tung i første forsøg, da den tidligere verdensmester vejede 100 gram for meget. Derfor måtte mexicaneren bag et forhæng smide tøjet for lige præcis at klemme sig ned og ramme grænsen. Det fortæller knock-out.dk.
Med den lille manøvre klarede Flores altså også vægt, og dermed er begge boksere nu officielt klar til WBA-titelkampen, der bokses i nat dansk tid.
Læs også: Hvornår går Melissa Mortensen i ringen? Se tidspunktet for hendes VM-brag her


