Danmarks kampsportsunivers

Nakskov MMA-fighter imponerer: Stopper modstander i første runde ved norsk stævne

Mens de fleste danske fightfans formentlig havde øjnene rettet mod KB Hallen, hvor Airtox Dominance 6.0 løb af stablen, blev der også i Norge afviklet et stort MMA-stævne i weekenden.

Lørdag løb MMA Contenders af stablen i Larvik Combat Center, og her var Nakskov MMA-fighteren Robert Rankenberg i aktion.

Læs også: Nakskov MMA-fighter skal i kamp ved stort norsk stævne

Det var ikke en nem opgave, Rankenberg havde foran sig. Den danske weltervægter mødte Vuk Matic fra Novus Academy på udebane i Norge – en kroatisk fighter, der stiller op under norske faner.

Men Rankenberg lod sig ikke mærke med af. Allerede i første runde dominerede danskeren og stoppede Matic.

“Robert vandt via rear naked choke i første runde,” fortæller holdkammerat Daniel From, der var med til stævnet uden selv at skulle i buret.

Læs også: Nakskov MMA-fighter går pro: “Jeg er selv overrasket over tidspunktet”

From havde dog også en mindre god melding med hjem. En anden Nakskov MMA-kæmper, Jonas Pind, var ligeledes også i aktion ved MMA Contenders.

Og mødet med Sander Holgersen Wetteland faldt desværre ikke til dansk fordel..

“Jonas tabte desværre i første runde på sub,” lyder melding fra Daniel From.

Nakskov MMA rejser dermed hjem fra Norge med en sejr og et nederlag i bagagen – men helt sikkert en erfaring rigere.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.