Danmarks kampsportsunivers

Nedtur i Stockholm: Skadet dansk profil trækker sig fra stor turnering

Foto: MTFL

Lørdagen har stået i muay thai’ens tegn i Stockholm, hvor MTFL 19 er blevet afviklet i Quality Hotel Strawberry Arena

Her skulle de tre TMT Copenhagen-fightere Soufian Touti, Viktor Asani og Hamzah Raja alle have været i kamp, men kort før stævnets begyndelse, kom der en kedelig melding fra Stockholm.

Læs også: Stor muay thai-dag venter: Tre danskere i kamp ved MTFL 19

Soufian Touti, der skulle have været med i aftenens store firemandsturnering om MTFL-titlen i super weltervægt, var nødt til at trække sig fra sin semifinale mod svenske Mathias Jonsson.

Ifølge MTFL var Touti ramt af en skade, der gjorde, at TMT-fighteren ikke blev godkendt til kamp af lægerne.

Afbuddet betød, at Mathias Jonsson gik direkte videre til finalen, hvor der han dog endte med at blive besejret af Emil Flystam i kampen om titlen og en pengepræmie på 10.000 svenske kroner.

TMT Copenhagen fik dog sendt de to stortalenter Hamzah Raja og Viktor Asani i kamp. Hvordan det gik dem kan man læse her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.