Alle artikler om MMA GALLA vol. 23 præsenteres i samarbejde med Expekt. Artiklen indeholder reklamelinks.
For Oliver Vorm var det lidt af en åbenbaring, da han trådte ind af dørene til Renegade MMA første gang for godt 10 år siden. 18-19 år gammel og uden kampsportserfaring, blev den dengang store teenager bjergtaget med det samme.

MMA GALLA vol. 23 præsenteres i samarbejde med Expekt.
Find alle odds på MMA GALLA vol. 23 hos Expekt.
Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Annonce / indeholder reklamelinks
“Træneren Cole (Lauritsen red.) lå i midten og var igang med at vise nogle teknikker, og så stod vi andre i en rundkreds rundt om. Folk havde gi på og dragt på, og stod og kiggede på, at han viste de teknikker. Og jeg var bare sådan… det var bare første gang, jeg virkelig kunne koncentrere mig,” husker Oliver Vorm.
“Han var igang med at lære nogen at kvæle en eller anden, og jeg var bare sådan… det skal jeg bare lære. Der var livet bare igang.”
Læs også: Stor ros til nyt navn i Brøndby Hallen: “Han er ekstremt god”
Der gik kun få uger, før han tog med til sit første grappling-stævne, og siden er det gået slag i slag. Vorm er stadig hos Renegade MMA, hvor han i dag også underviser hold ved siden af sin egen træning.
Det handler ikke kun om at konkurrere
For Oliver Vorm handler kampsport om den personlige udvikling i højere grad end triumfer, berømmelse og penge.
Læs også: MMA GALLA annoncerer ny kamp: ‘Essentielt for sportens udvikling‘
“Kampsport er mere end bare stævner for mig. De er en stor del af det, fordi man kan komme ud og blive battle-testet. Man kan få sine teknikker i spil, man kan køre, hvor man ikke skal vise nåde over for modstanderen, og de kører på over for dig i forhold til ikke at passe på dig,” siger Oliver Vorm.
“Der er både den fysiske del af det, men man vokser jo også som person op til de her kampe. Det er også det, jeg synes er fedt ved, at vi kæmper så meget, som vi gør i vores klub. At man ligesom kan følge hvordan folk udvikler sig både som kæmpere, men også som personer.”
Læs også: MMA GALLA lancerer ny streamingplatform
Kendte ikke til vild statistik
At stævnerne ikke er det eneste væsentlige for Oliver Vorm, kommer til udtryk, da Fighting.dk spørger til hans modstander ved MMA GALLA vol. 23, Rene Santos. Brasilianeren er blevet stoppet i første omgang i sine seneste seks kampe, og har ikke vundet en professionel MMA-kamp siden 2013 ifølge statistiksiden Tapology.
Hos Expekt, der som den eneste hjemlige bookmaker udbyder odds på MMA GALLAs kampe, er der da heller ikke den store tiltro til Vorms modstander.

Læs også: Udskiftning i Victory Tournament – dansker får modstander fra berømt klub
Men det er ikke noget, der får Oliver Vorm til at undervurdere Santos. Han har nemlig ikke tjekket sin modstanders rekordliste.
“Jeg vidste det faktisk ikke, før du sagde det nu. Der kan man bare se,” siger Oliver Vorm med et smil.
Læs også: MMA GALLA trækker to kæmpere fra Brøndby Hallen
“Om jeg undervurderer ham? Jeg vurderer ham ikke som sådan. Jeg har ikke rigtig vurderet ham, lad mig sige det sådan. Jeg tænker mest på mine teknikker, og hvad jeg gerne vil levere.”
Hvorvidt Vorm bliver overrasket af Rene Santos, får vi at se lørdag, når de to tørner sammen på main card til MMA GALLA vol. 23 i Brøndby Hallen.
Indeholder reklamelinks | 18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu