Efter at have genset sin kamp mod Merab Dvalishvili føler Sean O’Malley sig snydt for sejren, til trods for at nærmest ingen andre har anfægtet resultatet.
Eller gør han? Det er svært at vurdere, hvor alvorligt O’Malley og hans analyse på X skal tages. Den nu tidligere bantamvægtsmester skriver også, at han forsvarer sin titel mod Umar Nurmagomedov til sommer, så der er minimum et piktogram ironi med i ligningen. Bedøm selv.


Efter kampen fandt to af dommerne to omgange til O’Malley (3. og 5.), mens den sidste gav fire ud af fem til den nykårede champ Merab Dvalishvili. De tildelte ligeledes O’Malley tredje og femte, mens den sidste dommer gav de første fire omgange til Dvalishvili.
Uanset om nederlaget var uretfærdigt eller ej, så er interessen for Sean O’Malley ikke falmet for O’Malley trods den mistede titel. Således er han både blevet udfordret af Cory Sandhagen og har nærmest fået tilbudt en titelkamp af Nurmagomedovs manager Ali Abdel Aziz, hvis altså Umar Nurmagomedov møder og besejrer Merab Dvalishvili.
Fighting.dk:
Det må være trolling fra O’Malley. Der er intet menneske med MMA-forstand, der kan forsvare den påstand, at Merab Dvalishvili ikke vandt main event ved Noche UFC. Men reelt er det ikke så vigtigt med bæltet for en stjerne af hans kaliber. Han mødte ikke mange af de store navne på vej mod bantamtitlen, og siden er flere spændende folk som Nurmagomedov og Deiveson Figueiredo kommet til og har peppet en ellers lidt tam division gevaldigt op.