Danmarks kampsportsunivers

Pluto TV sender Airtox Dominance live i Spanien for første gang

Spanske Michel Martinez er på fightcardet ved Airtox Dominance 6.0, der for første gang sendes på Pluto TV i Spanien.

Når det i aften går løs i KB Hallen, bliver det første gang, at Airtox Dominance 6.0 også transmitteres i Spanien.

Det har Pluto TV offentliggjort tidligere på ugen – og dermed fortsætter Mark O. Madsens store MMA-show sin internationale ekspansion.

Eventet kan i forvejen ses via Pluto TV på en række europæiske markeder, herunder Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Østrig, Schweiz og Storbritannien. Nu bliver Spanien altså føjet til listen.

Den spanske lancering bliver blandt andet markedsført med Michel ‘La Furia’ Martinez, der i aften møder danske Janus Olsen i KB Hallen.

Det giver Airtox Dominance en direkte lokal vinkel i det nye marked – og er et konkret eksempel på, at Mark O. Madsens ambitioner om at løfte det danske MMA-produkt ud over landets grænser langsomt bliver til virkelighed.

Airtox Dominance 6.0 afvikles i aften i KB Hallen, hvor Fighting.dk naturligvis sidder klar til at give dig den tætteste dækning af samtlige 11 kampe.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.