Danmarks MMA-univers

Poirier svarer på Gaethjes ‘udfordring’

I går listede Justin Gaethje en række potentielle comeback-modstandere op. Dan Hooker, Charles Oliveira, Alexander Volkanovski og Dustin Poirier.

Siden har det vist sig, at Oliveira havde fået andre planer med en kamp i november ved UFC 309 mod Michael Chandler. Alexander Volkanovski har tidligere meldt ud, at han venter tålmodigt på sin revanchekamp om fjervægtsbælte.

Til gengæld har en af Gaethjes gamle rivaler ingen problemer med forslaget. Dustin Poirier er ikke en mand, der skriver alenlange opslag på de sociale medier, og da han skulle respondere på Gaethjes ‘udfordring’, var han da også ganske kortfattet.

”Du ved, jeg er klar,” lød meldingen fra Poirier på X.

Da en fan svarede “Uno mas” (én mere), fulgte Poirier op med en bekræftelse: “Præcis”. Andre fans ærgrede sig over udmeldingen og ønskede sig flere kampe, men ‘The Diamond’ var helt klar i spyttet: “Sorry, mand… én walk mere.”

Poirier og Gaethje mødtes første gang i 2018, hvor ‘The Diamond’ vandt på knockout i fjerde omgang. Sidste år ved UFC 291 fik Gaethje så revanche med sin egen knockoutsejr.

Fighting.dk’s take:
Jeg kan ikke udtrykke det bedre end Dustin Poirier. Kom med den trilogi!

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.