Danmarks kampsportsunivers

Primetime-optakt: Dansk boksetalent sætter perfekt knockout-rekord på spil

21-årige Victor Hoveling skal i ringen lørdag aften ved Primetime Fight Night 4.0, hvor han jagter sin niende knockoutsejr i træk.

Lørdag aften er scenen sat i Sydbank Arena, hvor Primetime Fight Night 4.0 løber af stablen.

Læs også: Stort Primetime-stævne venter: ‘Største kamp på dansk grund siden Kessler’

Alle artikler om Primetime Fight Night vol. 4 er sponsoreret af Pluto TV – hjemsted for livestreaming af dansk kampsport.

Du kan streame stævnet direkte på Pluto TV lørdag den 13. september fra klokken 19.00.

Pluto TV har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

En af de mest spændende navne på plakaten er det unge danske boksetalent Victor Hoveling, der står over for karrierens hidtil største udfordring, når han møder Nasir Sadat fra Afghanistan, der har fire kampe og fire sejre i sin professionelle karriere så langt.

Den rekord kan den 21-årige Hoveling imidlertid godt overgå. Danskeren har otte sejre i otte kampe og har stoppet alle sine modstandere før tid.

Ifølge Primetime-promotor Kasper Holgersen er Victor Hoveling med sin aggressive stile også allerede ved at blive en publikumsfavorit.

“Han er en spændende bokser, som mange er ved at få øjnene op for og også har store forventninger til. Han bokser meget på sit instinkt, og når han først rammer sine modstander, så ryger de altså ned – eller også er han over dem og følger op hver gang,” fortæller Kasper Holgersen.

Victor Hoveling har ikke bare vundet alle sine kampe på knockout – faktisk har han stoppet alle sine modstandere i enten første, anden eller tredje runde.

Læs også: Talentfuld Vollsmose-bokser får, ny rutineret modstander

Dræberinstinktet inde i ringen står i skarp kontrast til Victor Hovelings væsen ude for, fortæller Kasper Holgersen.

“Uden for ringen er han det mest stille og rolige væsen, som man stort set ikke kan trække et ord ud af. Men inde i ringen, der sker der altså noget med ham, når han får handskerne på,” fortæller Primetime-promotoren om den talentfulde danske knockout-artist.

Victor Hoveling kæmper ved Primetime Fight Night 4.0 i Sydbank Arena i Kolding lørdag aften. Fighting.dk dækker stævnet direkte fra første til sidste kamp. Du kan også streames på Pluto TV.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.