Der er noget stort under opsejling i dansk professionel boksning.
Det står klart, efter at Primetime Boxing i dag meddelte, at Oliver Zaren dropper en ny EM-kamp mod spanske José Luis Navarro Jr. til fordel for en endnu ukendt – men ifølge promotionen historisk – mulighed.
Læs også: Dansk boksestjerne dropper EM-revanche: Større mulighed venter
Og promotor Kasper Holgersen lægger ikke skjul på, at der venter noget helt særligt for den ubesejrede københavner.
“Vi ved, at mange havde håbet på en ny kamp mod Navarro – og det havde vi sådan set også. Men det, der ligger foran Oliver nu, er større end noget, vi havde turdet drømme om for ganske kort tid siden,” siger Kasper Holgersen og fortsætter:
“Vi beder fans og medier om lidt tålmodighed. Vi glæder os enormt meget til snart at kunne fortælle hele historien.”
Træner under Kesslers vinger
Af hensyn til de igangværende forhandlinger vil Primetime Boxing endnu ikke løfte sløret for detaljerne. Men promotionen lover selv, at der er tale om en af de største nyheder i dansk professionel boksning i mange år.
Store ord – men også ord, der vækker nysgerrighed. Zaren har gennem de seneste år udviklet sig markant under trænerteamet med Mikkel Kessler i spidsen og har for alvor markeret sig internationalt. Senest var han udset til at følge i fodsporene på danske EM-legender som Tom Bogs, Ayub Kalule og Jørgen ‘Gamle’ Hansen, inden kampen i Madrid endte i kaos.
Læs også: Bogs, ‘Gamle Hansen’ og Kalule: Oliver Zaren kan komme i legendarisk EM-selskab
Nu venter altså noget, der ifølge promotoren er endnu størr



