Danmarks kampsportsunivers

Revanchelystne danskere tørner sammen ved MMA GALLA i Odense

Med præcist en måned til, at MMA GALLA slår dørene op til deres sidste event i år, har den danske MMA-promotion annonceret endnu en kamp, fightfans kan se frem til.

Der er tale om en kamp, hvor lokale Lucas Jest fra odenseanske Great Danes Fight Club skal op mod Omar Nehad fra københavnske Rumble Sports.

Lucas Jest skal på hjemmebane forsøge at revanchere sin seneste optræden i buret, hvor han på spektakulær vis blev knockoutet af den nu professionelle Arte Suave-kæmper Abdullah Amer.

Omar Nehad er ligeledes på revanchejagt efter et par nederlag i sine seneste kampe ved henholdsvis Elite Fight League og ved MMA GALLA, hvor Rumble Sports-kæmperen har været i taberens rolle mod Esben Lychau og svenske Shadi Fakhouri.

Kampen mellem Lucas Jest og Omar Nehad kæmpes i super-weltervægt op til 79,4 kilo.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.