Der har været meget snak om, hvorvidt Henry ‘Triple C’ Cejudo kan vende tilbage og igen lande i top 5. Nu står han overfor Song Yadong, som også har drømme om at blive den næste UFC verdensmester i Bantamweight-divisionen. Trods aflysninger og skader er UFC Seattle nu klar. Et event, som havde masser at byde på, men skader og aflysninger har gjort, at der er mange ændringer på cardet. Lad os tage et kig på hovedkampene.
Alonzo Menifield vs. Julius Walker
Aftenens main card bliver skudt i gang i light heavyweight, hvor der er meget på spil for begge fightere. Alonzo Menifield har tabt to af sine seneste kampe og har virkelig brug for en sejr. Over for ham kommer Julius Walker til at stå klar til sin første kamp i UFC. Han har blot været professionel i to år og har masser af potentiale, som han er klar til at vise frem.
Menifield tabte på en knockout til Azamat Murzakanov i august. En kamp, som blev afsluttet i anden runde. Men Alonzo, som er nummer 15 i divisionen, har flere gange vist, at han har dynamit i hænderne. Ud af sine 15 professionelle kampe har han formået at vinde 10 på knockout. Men han har en tendens til at blive tidligt træt, og det har flere gange kostet ham kampen. Selvom han har slået folk i gulvet, så har Alonzo tre gange mærket selv at blive slået ud, inden de 15 minutter var gået
Julius Walker har endnu ikke mærket den bitre smag af et nederlag, siden han blev professionel. Ud af sine seks kampe er fem af dem endt med en sejr i første runde. Men det er et helt andet niveau, når man underskriver kontrakten med UFC. Her er faren for at blive slået ud, tabe kampen på gulvet eller tabe på point signifikant højere end i andre organisationer. Derfor bliver det spændende at se, om Menifield kan bruge sin erfaring mod den relative grønne Walker, eller om det bliver en drømmedebut.
Fighting.dk’s spilforslag: Kampen går over 2,5 omgange – 3,00 hos Nye Expekt.
Jean Silva vs. Melsik Baghdasaryan
Vi kan lide Melsik Baghdasaryans kælenavn. ‘The Gun’. Simpelt og utvetydigt. Men vi forstår ikke, hvordan han har fået en kamp mod Lord Silva. Brasilianeren færdes i den yderst succesfulde klub Fighting Nerds i hjemlandet, og er tordnet ind i UFC med stor succes. Senest trådte han en vægtklasse op med kort varsel i sommer, og gennembankede i suveræn og brutal stil Drew Dober.
Baghdasaryan vandt sin seneste kamp over Tucker Lutz på point for halvandet år siden, men det er kun den ene sejr siden, at han blev submittet af Josh Culibao. Silva har stoppet sine tre foreløbige modstandere i UFC og rider på en stime af 11 sejre i træk. At han skal trækkes med Melsik Baghdasaryan får os til at spekulere på, om han har taget den sidste doughnut i UFC’s Performance Institute for næsen af Dana White.
I hvert fald må Silva være gigantisk favorit til at sikre sig sin fjerde i streg, og så må der vente noget mere prominent på ham næste gang.
Fighting.dk’s spilforslag: Jean Silva på KO, TKO eller DQ – 2,06 hos Nye Expekt.
Rob Font vs. Jean Matsumoto
Her skulle der have stået Dominick Cruz i stedet for Matsumoto. Det kunne være en kamp, hvor Cruz kunne sige ordenligt farvel til alle fansene, men endnu en skulderskade har gjort, at Cruz i stedet har sagt farvel til buret og helliget sig kommentatorgerningen.
Det betyder dog ikke, at farten bliver sat ned, når ubesejrede Jean Matsumoto i legendens sted tørner sammen med Rob Font. Begge er hurtige på fødderne og har fart i hænderne. Der er stor mulighed for, at kampen bliver med hurtige kombinationer og spark fra Matsumoto, som han har haft stor succes med.
Men hvis begge fightere viser gode takter stående, så kan kampen gå til gulvet. Her bliver det en udfordring for Font, som før har vist at, han har det svært, når han bliver taget ned. Kan han til gengæld få sit jab til at styre kampen, som han gjorde senest mod Kyler Phillips, så kan han også have held med at få sejren hjem.
Det er en kamp, som har udsigter til at blive hurtig og eksplosiv, og vi kan forvente at se kæmperne dyste stående og på gulvet.
Fighting.dk’s spilforslag: Jean Matsumoto vinder på decision – 2,02 hos Nye Expekt.
Brendan Allen vs. Anthony Hernandez
Anthony Hernandez kommer ind til aftenens anden sidste kamp med stor selvtillid. Han har vundet seks af sine seneste kampe og i oktober tog han sejren mod Michel Pereira.
Overfor ham kommer Brendan Allen for at få en sejr efter han tabte til Nassourdine Imavov i september sidste år og måtte se sin stime på syv sejre i streg slutte.
Udover at de kæmper om at holde sig til i toppen af mellemvægtsdivisionen, er det også en rematch. De mødtes nemlig, før de fik UFC-kontrakter, i Legacy Fighting Alliance, hvor Hernandez tog en enstemmig pointsejr efter fem hårde omgange. I samme ombæring vandt ‘Fluffy’ også LFA’s mellemvægtsbælte.
Begge er gode grapplere og det kan være i denne kategori, at vi skal finde vinderen. Hernandez har god kondition som giver ham kræfter og udholdenhed til at gå kampens tre runder uden de store problemer. Får han Allen ned på gulvet, så kan det blive en svær opgave for Allen at komme op og fortsætte kampen stående. Brendan Allen har virkelig forbedret sin boksning og spark, men på gulvet er Hernandez særdeles vanskelig at hamle op med.
Det er en kamp, som virkelig kan gå begge veje, og det bliver spændende at se, om Allen kan få en sejr – og revanche – efter nederlaget til Imavov, eller om det bliver nummer syv sejr i træk for Hernandez.
Fighting.dk’s spilforslag: Anthony Hernandez vinder kampen på decision – 2,10 hos Nye Expekt.
Henry Cejudo vs. Song Yadong
Aftenens hovedkamp bliver en spændende affære. Både ‘Triple C’ og Yadong træder ind i buret efter at have tabt deres seneste kamp. Song Yadong tabte til Petr Yan og Cejudo måtte se sig selv slået af den nye mester i bantamvægt Merab Dvalishvili.
38-årige Cejudo har været på toppen med hele to bælter fra forskellige divisioner. Men det er en kendsgerning, at det ikke er den samme ‘Triple C’, som vi har set vinde over både TJ Dillashaw, Dominick Cruz og Marlon Moraes.
Song Yadong er ikke bare ung og sulten, men har også farten, der kan blive et af de bedste våben, når han træder ind i buret i Seattle. Den 27-årige kineser har flere gange vist, at han kan slå sin modstandere i gulvet.
Det kommer nok heller ikke som en overraskelse, hvis Henry Cejudo får succes med at få Yadong ned på gulvet med sit høje brydeniveau. Et niveau der blandt andet førte ham til en guldmedalje ved OL i Beijing i 2008, mens en purung Yadong solgte suvenirs uden for stadionet. Men selv om brydningen er Cejudos styrke, har Yadong før vist, at han kan finde sin vej tilbage til fødderne, og her kan det blive en tæt kamp.
Om det bliver den yngre og friskere Song Yadong eller om erfaring og mange takedowns bliver den afgørende faktor, vil blive afgjort i Climate Pledge Arena i Seattle i nat. Måske bliver resultatet også afgørende for, om det er sidste gang, vi ser Cejudo i The Octagon.
Fighting.dk’s spilforslag: Song Yadong vinder kampen – 1,34 hos Nye Expekt.