Danmarks MMA-univers

Rygterne svirrer: Bælte på højkant i UFC-legendes afskedskamp

Én kamp tilbage. Sådan har det længe lydt fra UFC-legenden Dustin Poirier, der efter en lang og glorværdig karriere er ved at være klar til at lægge handskerne på hylden.

Men hvem skal have lov til at stå ansigt til ansigt med Poirier, når ‘The Diamond’ kæmper sin sidste kamp?

Det spørgsmål mener flere nu at kunne besvare. Rygterne svirrer nemlig om en trilogy-fight med en anden af de helt tunge profiler i UFC.

Ifølge blandt andre Chael Sonnen så kommer Dustin Poiriers afskedskamp til at være mod ingen ringere end Max Holloway – tidligere UFC-fjervægtchamp og nuværende indehaver af det famøse BMF-bælte (baddest mother f#cker, red.)

Det er en kamp, som Dustin Poirier selv tidligere har virket interesseret i. Nu skulle den angiveligt være ikke bare på plads, men også planlagt til at finde sted ved UFC 318 den 19. juli i New Orleans.

Trilogi-opgør venter
Kampen mellem Poirier og Holloway bliver – hvis den endeligt bekræftes – en trilogikamp, da de to kæmpere har stået over for hinanden to gange tidligere. Helt tilbage i 2012 tørnede de sammen i Max Holloways UFC-debut, hvor Dustin Poirier vandt på submission.

Dengang var det en kamp i fjervægt. Syv år senere kæmpede de igen – denne gang i letvægt – og med en interim-titel på højkant. Igen trak Dustin Poirer sig sejrrigt ud af opgøret med en enstemmig dommerafgørelse efter fem opslidende runder.

Også i den tredje og definitivt sidste kamp mellem de to rygtes der et bælte på spil, da Holloway skulle sætte sin BMF-titel på højkant i Poiriers afskedskamp.

Derfor er Poirier en legende
Dustin Poirier beskrives som en vaskeægte UFC-legende – og af mange kaldes en af de bedste kæmpere der aldrig har været undisputed champ – og det giver såmænd god mening, når man ser på hans palmares.


Vi har samlet et lille udpluk:

  • Tidligere interim-mester i UFC Lightweight
  • Kæmpet om titlen to gange mod både Islam Makhachev og Khabib Nurmagomedov
  • Kæmpet mod otte tidligere mestre i sin karriere
  • Har 15 finishes i sin UFC-karriere
  • Har aldrig tabt to tabte i træk
  • Som den eneste har har knockoutet Conor McGregor

Dustin Poirier var senest i buret ved UFC 302 den 1. juni sidste år, hvor han tvang champen Islam Makhachev ud i en fem hårde runder. Poirier blev dog submittet i den femte og afgørende omgang af en kamp, der helt fortjent fik Fight of the Night-prædikatet.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.