Danmarks kampsportsunivers

Se billederne: Amatørerne er vejet ind – alle kampe er på plads til MMA GALLA vol. 29

Daniel Lindén, tv, og Arny Akim leverede dagens mest intense staredown ved amatør-indvejningen før MMA GALLA vol. 29.

Forum Kolding bliver fyldt til bristepunktet, når MMA GALLA vol. 29 i aften løber af stablen.

Allerede ved middagstid var alle amatørkæmperne på plads i arenaen til den obligatoriske indvejning.

Det blev en indvejning uden den store dramatik, for alle kæmperne holdt sig inden for de aftalte vægtgrænser.

Fighting.dk var på plads, og herunder kan du se, hvordan det så ud, da de i alt 14 amatørkæmpere vejede ind.

Kamp 1: Andreas Gehlert vs. Malik Umarov
Første mand på skalaen var Andreas Gehlert fra Great Danes Fight Club.

Gehlert (1-1) skal i buret mod lokale Malik Umarov (med bjørnehuen), der kæmper sin første kamp i aften.

Kamp 2: Daniel Anhøj vs. Kevin Latchimy
Next up var franske Kevin Latchimy, der holdt sig fint under mellemvægtsgrænsen på 84 kilo.

Daniel Anhøj fra Fight Team Kolding vejede ind på 83 kilo.

Og her står de ansigt til ansigt i den obligatoriske faceoff – med MMA GALLA-medejer Nick Barnø i baggrunden.

Kamp 3: Mads Juul Andersen vs. Jakob John
Renegade MMA-fighteren Mads Juul Andersen er gået en vægtklasse op sammenlignet med sin seneste kamp, og virkede glad for ikke at skulle cutte alverden.

Jakob John (th) havde heller ingen problemer med vægtgrænsen på 93 kilo.

Kamp 4: Malthe Reinke vs. Tryggvi Eli
Islandske Tryggvi Eli fra sønderjsyke Metanoia var første mand i kamp fire, der blev vejet ind – og han havde taget sit hjemlands flag med til lejligheden.

Malthe Reinke fra Fight Team Kolding havde taget modelsmilet med til indvejningen og lignede en mand, der glæder sig til at komme i kamp i aften for hjemmepublikummet i Kolding.

Tryggvi Eli og Malthe Reinke side om side:

Kamp 5: Thor Iversen vs Bobo Bola
I aften har sønderjyske Thor Iversen både højde- og drøjdefordelen mod svenske Bobo Bola, der har taget kampen mod Metanoia-fightere på relativt kort varsel.

Her er det Thor Iversen på vægten.

Svenskeren med de congolesiske rødder lagde under faceoff’en an til en skalle – men det var vist mest spil for galleriet. Iversen rykkede sig ikke en millimeter og kunne efterfølgende grine af det lille optrin.

Kamp 6: Amin Ebiev vs. Kirschan Böhmert
Næstsidste amatørkamp i aften står mellem Amin Ebiev og tyske Kirschan Böhmert.

Her er tyskeren på vægten som den første.

Amin Ebiev virkede helt fattet under sin indvejning til kampen, der er en catchweight-kamp op til 72 kilo.

Her er kombattanterne side om side.

Kamp 7: Daniel Lindén vs. Arny Akim
Syvende og sidste amatørkamp står mellem Fight Team Kolding-fighteren Daniel Lindén og Arny Akim fra Renegade MMA.

Akim kom en anelse for sent til indvejningen, og vi fik derfor i første omgang kun foreviget Daniel Lindén under indvejningen.

Her stod han til gengæld skarpt før aftenens letvægtskamp.

Kort efter troppede Arny Akim heldigvis op i Kolding – og han havde ingen problemer med at ramme vægt, så også aftenens sidste amatørkamp er altså på plads.

Nu venter vi mere eller mindre bare på, at aftenen kommer, så vi kan få gang i MMA GALLA vol. 29, som Fighting.dk selvfølgelig dækker direkte fra Forum Kolding hele aftenen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.