Danmarks kampsportsunivers

Se billederne fra MMA GALLA-indvejning: Alle seks pro-kæmpere klar til kamp i Kolding

Simon Seiler, tv, møder Emmanuel Binyet lørdag aften om MMA GALLA-weltervægtsbæltet.

Fredag eftermiddag stod den på den obligatoriske indvejning for de seks professionelle kæmpere, der i morgen skal i buret ved årets første MMA GALLA-event.

Det blev for en gangs skyld en ganske udramatisk affære, da alle pro-fighterne mødte op til tiden, og ingen missede vægt.

Det skyldes dog ikke mindst, at sværvægtskampen mellem Jakob Dyrup og Luis Carlos de Brito i onsdags blev ændret til en såkaldt open-weight (altså en kamp uden øvre vægtgrænse, red.).

Den brasiliansk-fødte spanske sværvægter bankede vægten op på hele 135,1 kilo, og var dermed markant tungere end Jakob Dyrup.

Læs også: MMA GALLA-indvejning: Massiv modstander til Dyrup – vejer hele 135 kilo

Herunder kan de billeder fra indvejningen.

Første dansker på vægten var Mikkel Iversen, der skulle holde sig under 91 kilo til sin kamp mod norske Vebjørn Dyreng. Det klarede den sønderjyske MMA-fighter fint, da vægten viste 90,9 kilo – i øvrigt præcist samme vægt, som nordmanden kunne prale af.

Måske var det derfor, der var plads til smil på læben, da Iversen og Dyreng stod ansigt til ansigt.

Vægten kom på på overarbejde, da de næste to kæmpere skulle vejes ind. Det var nemlig dagens tundeste drenge i form af danske Jakob Dyrup og hans modstander Luis Carlos de Brito.

Spanieren lagde ud, og som nævnt kom vægten retur med 135,1 kilo. Den tungeste sværvægter, vi her på Fighting.dk kan erindre at have set til en indvejning på dansk grund.

Her er det blevet Jakob Dyrups tur, og mens MMA GALLA-medejer Otto Sparre Knudsen holder godt øje, viser vægten 119,9 kilo.

Dyrup og de Brito side om side ved indvejningen.

Så var det blevet tid til at finde MMA GALLA-bæltet frem, for det er som bekendt på højkant i morgendagens main event, når den franske champ Emmanuel Binyet møder danske Simon Seiler.

Først var det den danske titeludfordrer, der ramte 77,1 kilo.

40-årige Emmanuel Binyet var 300 gram lettere, da vægten viste 76,8 kilo.

De to fightere, der i morgen aften er hovedpersoner i Forum Kolding – og det bælte, de skal kæmpe om i buret.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.