Glæd dig til en sjælden luksus for danske MMA-fans.
Når UFC senere i dag gæster Aserbajdsjans hovedstad Baku, skal man nemlig ikke sætte vækkeuret midt om natten – main card ruller over skærmen i den allerbedste sendetid fra omkring klokken 18.00 dansk tid.
Og der er lagt op til en underholdende affære, når UFC for anden gang besøger Baku, hvor en på papiret ganske underholdende letvægtsduel mellem hjemmebanehelten Rafael Fiziev og den hårdtslående mexicaner Manuel Torres topper kortet.
Her er vores optakt og spilforslag til alle kampene på main card.
Mellemvægt: Abus Magomedov (27-7-1) vs. Michał Oleksiejczuk (20-9)
Main card åbnes af to hårdtslående mellemvægtere, der begge har brug for at vise tænder. Tysk-dagestanske Magomedov kan være eksplosiv, men har også vist sig sårbar, når han bliver ramt, mens polske Oleksiejczuk er en rutineret slugger, der altid kommer fremad og leder efter den tunge venstrehånd.
Det her dufter af en kortvarig affære og i princippet kan det gå begge veje.
Vi har dog Magomedov som svag favorit, og til odds tæt på 2, så bliver han vores første pick i Baku.
Fighting.dk forudser: Abus Magomedov vinder kampen til odds 1,90 hos Expekt.
Mellemvægt: Ikram Aliskerov (16-2) vs. Brunno Ferreira (12-2)
Vi bliver i mellemvægt, hvor dagestanske Aliskerov skal genrejse sig efter et par tunge nederlag mod et par af divisionens absolutte top-fightere.
I matchuppet her er han er storfavorit mod brasilianske Brunno “The Hulk” Ferreira. Aliskerov har generelt stærk grappling og er klart den mest komplette af de to, mens Ferreira formentlig skal ramme hårdt og tidligt, hvis han skal have en chance her.
Vi tror på favoritsejren.
Fighting.dk forudser: Ikram Aliskerov vinder kampen til odds 1,28 hos Expekt.
Fluevægt: Asu Almabayev (21-2) vs. Charles Johnson (17-5)
Charles Johnson er en svær fighter at blive klog på. Han har – som den eneste – besejret den nuværende champ Joshua Van, som Johnson knockoutede med et uppercut tilbage i 2024. Johnson har også slået Lone’er Kavanagh, men har omvendt også flere mærkværdige nederlag på CV’et.
I Baku møder han kasakhiske Almabayev, der er en fremadstormende og utrættelig fluevægter med stærk brydning, som godt kan have held med at neutralisere Johnsons striking.
Almabayev har fået en ganske stor favoritprædikat sat på sig i kampen her, så til de mere favorable odds går vi med uforudselige Charles Johnson her.
Fighting.dk forudser: Charles Johnson vinder kampen til odds 3,10 hos Expekt.
Letvægt: Nazim Sadykhov (10-1-1) vs. Matheus Camilo (10-1)
Den lokale publikumsdarling Nazim Sadykhov skabte tonsvis af stemning ved UFC’s første besøg i Baku, og han jagter endnu en medrivende optræden mod brasilianske Matheus Camilo. Sadykhov er den eksplosive og aggressive af de to med god slagkraft, mens Camilo kommer ubesejret ind i UFC-regi og vil bevise sit værd på en stor scene.
Vi tror på, at den lokale helt får skovlen under UFC-debutanten, men det kan sagtens blive mere tæt end oddsene antyder.
Fighting.dk forudser: Nazim Sadykhov vinder kampen til odds 1,47 hos Expekt.
Mellemvægt: Shara Magomedov (16-1) vs. Michel Pereira (32-13, 2 NC)
Et brag af et co-main har vi i vente her, hvor main cards tredje mellemvægtsopgør skal udkæmpes mellem to af divisionens mest seværdige strikere.
Shara “Bullet” Magomedov har en spektakulær stil og var ubesejret som MMA-fighter, indtil han rendte ind i Michael Page. Brasilianske Michel Pereira er den uforudsigelige showman, der kan finde på hvad som helst i buret, men som har tæmmet lidt af vildskaben og sammensatte en flot stime efter rykket til mellemvægt.
Her blev han senest totaldomineret af Anthony Hernandez, så det er to kæmpere, der begge skal tilbage på sporet.
Igen har bookmakerne en ganske klar favorit, og i opgøret her er det Magomedov.
Vi forstår favoritværdigheden, men Pereiras vanvittige kreativitet gør ham altid farlig.
Vi tager chancen med endnu et tip på underdog’en til fine odds.
Fighting.dk forudser: Michel Pereira vinder kampen til odds 3,65 hos Expekt.
Letvægt: Rafael Fiziev (13-5) vs. Manuel Torres (17-3)
Aftenens hovedkamp er en lækkerbisken for fightfans.
Hjemmebanehelten Rafael Fiziev – født i Kasakhstan, men kæmpende for Aserbajdsjan – regnes for en af divisionens mest teknisk begavede strikere med en lynhurtig muay thai-baggrund. Men formen har drillet, og han har tabt fire af sine seneste fem kampe, blandt andet to gange til den nykårede champ Justin Gaethje.
Mexicanske Manuel Torres er på sin side en frygtindgydende afslutter, der har vundet sine seneste to kampe på knockout i første omgang. Bliver det en kort kamp, har Torres et reelt scenarie – men trækker den ud, taler det meste for Fizievs rutine og finesse.
Vi er spændte på, om Fiziev mentalt er klar igen efter de mange nederlag, og når vi nu er tvunget til at pege på en vinder, så går vi med mexicaneren her.
Fighting.dk forudser: Manuel Torres vinder kampen til odds 1,88 hos Expekt.



