Simon Seiler går en god måneds tid i møde med lidt anderledes træning, end han normalt fokuserer på det.
Under en træning i sidste uge har den danske MMA GALLA-champ nemlig pådraget sig en skade i den ene finger.
Det skriver Seiler selv på sin Instagram-profil.
“Fik desværre skadet min finger til træning i sidste uge. 5 uger med skinne og gevaldigt tilpasset træning,” skriver Great Danes-profilen i opslaget.
“Øv, øv og f******* øv!”
Fokus på cardio og ben
Nu venter altså en fem ugers periode, hvor Simon Seiler blandt andet vil fokusere mere på cardio, ben, kerne og benarbejde for weltervægteren, der forsøger at få det bedste ud af det.
“Man må se det positive i negative situationer,” understreger Seiler i sit opslag.
Simon Seiler genvandt tidligere i år sit MMA GALLA-bælte ved at besejre Emmanuel Binyet ved MMA GALLA vol. 29 i Forum Kolding.
Nu på lørdag venter MMA GALLA vol. 31 på Seilers hjemmebane i Odense, men her har det ikke været planen, at Simon Seiler skulle i kamp.
I stedet planlægges der ifølge Fighting.dks oplysninger et titelforsvar for Simon Seiler efter sommerferien.



