Danmarks kampsportsunivers

Skadet William Mørck misser MMA GALLA i Brøndby Hallen

William Mørck uddeler øretæver ved et tidligere stævne. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA

MMA GALLA vol. 30 i Brøndby Hallen bliver uden William Mørck på fightcardet.

En af de helt store MMA-talenter herhjemme skulle ellers have kæmpet sin formentlig sidste kamp som amatør i en planlagt kamp mod spanske Noe Paz.

Men en skade har gjort det umuligt for ham at blive klar til den 28. marts, hvor MMA GALLA vol. 30 finder sted.

“Kampen er blevet aflyst på grund af en skade, William Mørck har pådraget sig, og han når ikke at blive klar til eventet,” står der i opslaget.

Ifølge MMA GALLA arbejdes der på at finde en ny dato inden for den nærmeste fremtid.

William Mørck skrev nemlig sidste år under på en professionel kontrakt med MMA GALLA, og det er fortsat planen, at den unge Arte Suave-profil får sin pro-debut senere i år.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.