Som vi kunne berettet her på Fighting.dk tidligere i dag, så er den aarhusianske maineventer Prince Avanu ude af lørdagens hovedkamp ved MMA GALLA vol. 27 i Vejlby-Risskov Hallen.
Den ubesejrede dansker MMA-pro skulle have mødt svenske Martin Corney i en såkaldt title-eliminator, men sådan kommer det ikke til at gå.
Alle artikler om MMA GALLA vol. 27 er sponsoreret af Expekt – eksklusive odds på dansk MMA.
Se odds og spil med hos Expekt.
Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Læs også: Breaking: Prince Avanu skadet – må trække sig fra MMA GALLA-main event
“Jeg har gjort alt for at blive klar, men efter flere grundige behandlinger og vurderinger fra mine fysioterapeuter er det besluttet, at jeg skal trække mig,” fortæller Prince Avanu til Fighting.dk.
Det er en skade i ledbåndet i det højre knæ, der driller Prince Avanu, og altså nu koster ham main event-kampen lørdag aften. Avanu har selv sendt billedet herunder under til Fighting.dk.

I stedet for at kæmpe for at kunne se frem mod en potentiel titelkamp, så står den nu i stedet på genoptræning for den ærgerlige Gorilla MMA-kæmper, der havde set frem til at kæmpe for sit hjemmepublikum på lørdag.
“De kommende uger vil jeg dedikere til genoptræning, så jeg kan komme 100 procent tilbage. Helbredet må altid have førsteprioritet, selvom jeg havde set frem til at give publikum et uforglemmeligt show,” lyder det fra Prince Avanu.
Havde kæmpet med mindre skade
Han har tidligere været i buret med skavanker, men ledbåndsskaden har været umulig for ham at kæmpe med, fortæller han.
“Havde skaden ikke været så alvorlig, havde jeg kæmpet, for jeg går altid i buret med alt, hvad jeg har,” siger Prince Avanu, der er fast besluttet på at komme både hurtigt og stærkt igen.
“Jeg lover, at jeg vender tilbage stærkere, mere fokuseret og mere sulten end nogensinde før,” lyder det fra den ubesejrede dansker, der har vundet alle sine tre professionelle kampe som MMA-fighter.
MMA GALLA vol. 27 – nu uden Prince Avanu på kortet – løber af stablen lørdag aften fra klokken 18 i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus.


