Så gælder det forårets sidste omgang MMA GALLA.
I aften blænder den danske MMA-promotion op for endnu en hæsblæsende aften, når MMA GALLA vol. 25 finder sted i Aalborg Stadionhal.

MMA GALLA vol. 25 præsenteres i samarbejde med Expekt.
Find alle odds på MMA GALLA vol. 25 hos Expekt.
Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
Fighting.dk’s faste samarbejdspartner, Expekt, har sædvanen tro åbnet odds på aftenens pro-kampe. Dem er der tre af – og vi går igen linen ud og kommer herunder med vores bedste forudsigelser for aftenen.
Frederick Høifødt vs Aleksander Virtanen
Oprindeligt skulle norske Frederick Høifødt have mødt Kevin Mickelsson. Men svenskeren brækkede hånden en uge før kampen og må aflyse. I stedet er Aleksander Virtanen trådt til med relativt kort varsel. Trods det finsk-klingende efternavn er Virtanen norsk statsborger, og dermed bliver den første pro-kamp på kortet i Aalborg et rent norsk rivalopgør.
På papiret tegner det yderst jævnbyrdigt, men med den længere forberedelsestid vælger vi at gå med Høifødt som sejrherre.
- Spilforslag: Frederik Høifødt vinder kampen – odds 1,63 hos Expekt
Ilgas Tadd vs Shkamb Kulludra
Endnu en norsk pro-kæmper skal i kamp i Aalborg, når Shkamb Kulludra får sin pro-debut. Over for ham står Ilgas Tadd, der har kæmpet to kampe som pro tidligere. Den ene var mod danske Rasmus Ehlers ved et tidligere MMA GALLA-stævne, og den kamp vandt den littauiske kæmper.
Med al respekt for Ehlers, der står noteret for nul sejre i fire pro-kampe, så siger den kamp måske ikke vanvittigt meget om Tadds niveau. Vi kan til gengæld høre fra flere, at der er enormt store forventninger til Shkamb Kulludra, og i et match-up der virker temmelig lige, så går vi med nordmanden her. Han er i øvrigt også underdog, så vi får fine odds 2,15 på en norsk sejr.
–
- Spilforslag: Shkamb Kulludra vinder kampen – odds 2,15 hos Expekt
Patrick Sandager vs Steffen Rossevatn
Den eneste dansker, der skal i kamp i aften i Aalborg. Til gengæld er der virkelig tale om en af de lokale helte, da Sandager nærmest er født og opvokset i Aalborg Martial Arts.
Kampen mod Rossevatn er Patrick Sandagers debut som professionel kæmper, men den unge nordjyde har set giftig ud som amatør og virkede i FIghting.dk’s interview med ham op til stævnet som en mand, der glædede sig til at komme ind og levere.
Men kan Sandager hamle op mod Roosevatn, der ligeledes pro-debuterer? Det kan meget vel være en spørgsmål om at holde nerverne i ro og ikke være overtændt.
Vi går med det røde-hvide hjerte og spår en perfekt dansk afslutning på aftenen i Aalborg – og det indebærer selvfølgelig en sejr til Sandager.
- Spilforslag: Patrick Sandager vinder kampen – odds 1,82 hos Expekt
MMA GALLA vol. 25 begynder i aften 18.30 med de første af i alt 12 programsatte kampe. De tre pro-kampe er de tre sidste på programmet og forventes i gang ca. 21.45.