Danmarks kampsportsunivers

Stadil Palm om smertefuldt afbud til titelkamp: “Noget af det hårdeste jeg har måttet gøre”

Jon Stadil Palm på vej mod sejren i sin professionelle debut. Den 6. juni skulle have han have kæmpet titelkamp. Foto: DFC

Det var alt andet end en nem beslutning at træffe for Jon Stadil Palm.

Men efter at have kæmpet med to knoglebrud, der har gjort det umuligt at træne frem mod den planlagte titelkamp ved Airtox Dominance 6.0, var beslutningen til sidst uundgåelig.

Læs også: Airtox Dominance-chok: Skadet Jon Stadil Palm trækker sig fra titelkamp i KB Hallen

“At erkende, at jeg var nødt til at trække mig fra den her kamp, er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har måttet gøre. Den titel har været mit mål, lige siden Mark O. annoncerede, at han ville starte en organisation. Det bælte er mit – og nu er der to andre, der kommer til at kæmpe om det,” siger Jon Stadil Palm til Fighting.dk.

For Burnell MMA-kæmperen er er det nu bare at vente på, at kroppen er klar igen. Lægerne vurderer, at han kan begynde at træne igen om fire til seks uger — og planen er at vende tilbage til buret engang efter sommeren.

Inden da ønsker Stadil Palm sin holdkammerat Joakim Jankovic held og lykke i den titelkamp, han selv skulle have kæmpet.

Læs også: Burnell MMA-holdkammerat træder til: Jankovic overtager Stadil Palms titelkamp mod Jaguar

“Han er en dygtig kæmper og en god holdkammerat, og jeg er ikke i tvivl om, at han har, hvad der skal til for at slå Jaguaren (Romario Jaguar, red.),” lyder det fra Stadil Palm.

Titelkampen ved Airtox Dominance 6.0 finder sted den 6. juni i KB Hallen i København.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.