Danish Fight Night vender tilbage til Scandic Sluseholmen i København, når promotor Bettina Palle den 14. november præsenterer boksestævnet Tomorrow’s Champions.
Som navnet antyder, er aftenen bygget op om en håndfuld af dansk boksnings kommende profiler. Blandt andet skal den i Danmark-bosatte ukrainske sværvægter Nikolay Piddubnyy i ringen. Piddubnyy har stoppet alle sine fem hidtidige modstandere og går nu i ringen til sin sjette professionelle kamp.
Blandt de øvrige boksere er ubesejrede Enock Mbilizi, der møder italienske Davide Borelli i et opgør mellem to boksere, der begge er ubesejrede. Stævnet har også den aarhusianske weltervægter Rasmus Mikkelsen og svenske Ajet Jusufi, der kommer til København med seks sejre i lige så mange kampe, på plakaten Og så skal cruiservægteren Hamza Hussein er i aktion, når han forsøger at vende tilbage på vindersporet efter karrierens første nederlag tidligere i år.


