Siam Warriors er tilbage med det syvende show i rækken – og denne gang venter der publikum hele to internationale titelbrag.
Verdensmester Frederik Winter skal forsvare sin VM-titel mod svenske Sandi Delic, mens Mia Wesselgreen står over for karrierens hidtil største udfordring, når hun kæmper om EM-titlen mod finske Ommi Mingsupphakun.
Derudover byder aftenen på en stærk række kampe med nogle af Danmarks absolut bedste thaiboksere.
Kom og oplev intensiteten, spændingen og den helt særlige stemning, der opstår, når Siam Warriors endnu en gang slår dørene op til thaiboksning i topklasse.


