Danmarks MMA-univers

Stolt Mark O. fik særlig besked: “En af de bedste produktioner nogensinde”

Airtox DFC-præsident Mark O. Madsen. Foto: Privat.

Mark O. Madsen var en glad mand, da Airtox Dominance FC 3.0 i KB Hallen netop var blevet afsluttet på flotteste vis med Janus Olsen TKO-sejr ved main event.

Læs også: Kæmpe ADFC-liveblog: Janus Olsen vinder blodig main event – flere flotte danske sejre!

Alle artikler om Airtox Dominance FC 3.0 er sponsoreret af Pluto TV - hjemsted for livestreaming af dansk MMA.

Pluto TV har ingen indflydelse på artiklens indhold.

Du kan streame ADFC 3.0 direkte på Pluto TV lørdag den 26. april fra kl. 20.45

“Jeg synes godt, jeg vil tillade mig at sige, vi lykkedes. Det var på mange måder et enormt vellykket event, lød den umiddelbare reaktion fra ADFC-præsidenten.

Fighterne leverede varen
Han var glad for, hvad han så inde i buret.

“Jeg synes jo virkelig, kæmperne leverer i dag. Der var en enorm tænding på, og vi så mange fightere, der virkelig efterlod det hele i ringen. Det var en fornøjelse at se,” lød det fra Mark O. Madsen, der også aftenen igennem fik fine tilbagemeldinger fra fansene i KB Hallen.

“Derfra hvor jeg sad, der lignede det, at folk havde en fest. Stemningen var elektrisk til tider, sagde Mark O. Madsen.

At den tidligere OL-medaljevinder har enorme ambitioner med sit storstilede MMA-projekt – og gerne vil vækste langt ud over landets grænser – er nok ikke en hemmelighed for nogen.

Kæmpe ros fra Swerve Combat
Derfor var det også en helt særlig detalje, som Mark O. Madsen var allermest stolt over på aftenen. Der var nemlig store roser fra ADFC’s nye amerikanske streaming-samarbejdspartner, Swerve Combat.

Læs også: Mark O. jubler over ny tv-aftale: En gigantisk aftale og en kæmpe milepæl

“Lige efter showet var færdigt, tikkede den her besked ind, siger Mark O. Madsen og viser Fighting.dk’s udsendte en besked fra Swerve Combat.

“En af de bedste produktioner, jeg har set nogen levere ud over UFC. Tillykke. Vi elskede ‘ref-cam’ og ‘instant replay’. Tillykke til hele holdet bag,” fremgår det af beskeden.

Flotte ord fra den nye samarbejdspartner – noget der gør indtryk på Mark O. Madsen.

“Når jeg siger, at vi hele tiden skal rykke os, så gælder det selvfølgelig alt det, der sker inde i buret. Men det kræver også, at vi leverer en produktion i verdensklasse, og lad mig bare sige det sådan. I dag gik det rigtig godt, og det er stolt over,” fortæller ADFC-præsidenten.

Airtox DFC 4.0 finder sted den 20. september.

Tidligere har Mark O. Madsen dog meldt ud, at der også kommer et stævne i august måned under titlen ‘Airtox Dominance FC Academy’. Hvad det præcist kommer til at indebære, er endnu ikke offentliggjort.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.