Et kæmpe nordisk sværvægtsbrag i KB Hallen kan være under opsejling.
Ifølge Airtox Dominance FC-præsident Mark O. Madsen arbejder han ihærdigt på at få en kamp på plads mellem den danske CSA-sværvægter Kasper Hansen (5-1) og det 21-årige svenske sværvægtstalent Adijan Omerovic (2-0).
“Det er en super spændenden kamp med meget på spil, og det er en kamp, jeg meget gerne vil lave for fansene i KB Hallen (Airtox DFC’s faste arene, red.),” fortæller Mark O. Madsen.
Læs også: Svensk sværvægtstalent kalder Kasper Hansen ud: “Lad mig slå ham ihjel”
Skulle kampen blive en realitet, vil den have den ekstra dimension, at Adijan Omerovic for nyligt kaldte Kasper Hansen ud på sociale medier i voldsomme vendinger.
“Lav den her kamp og lad mig slå ham ihjel”, lød det fra Omerovic i et opslag på Instagram, hvor svenskeren bad om en kamp mod Kasper Hansen ved Allstar Fight Night i Stockholm nu på lørdag.
Efterfølgende kaldte Kasper Hansen her på Fighting.dk det call-out for useriøst to uger før stævnet.
Læs også: Iskold Kasper Hansen om svensk call-out: “Ser ham ikke som en trussel”
Den holdning deler Mark O. Madsen.
Sportsligt set useriøst
“Det er totalt useriøst. En kamp med så meget på spil kræver forberedelse. Det ved svenskeren godt, men det er smart at tappe ind i den hype, der er om Kasper Hansen. Men rent sportsligt var det useriøst,” fastslår Mark O. Madsen.
Han ser alligevel kampen som sportsligt interessant.
“Det er på papiret den bedste sværvægter i Sverige mod den bedste sværvægter i Danmark. Det vil altid være en interessant kamp med meget på spil, så selvfølgelig er det en kamp, jeg er interesseret i at lave” fortæller Mark O. Madsen.
Ifølge Tapology har Mark O. Madsen helt ret. Statistik-sitets rangliste over bedste sværvægtere i Norden ser nemlig sådan her ud.

Kæmper på kort med dansk main eventer
Skal det nordiske sværvægtsbrag blive til virkelighed, så kræver det formentlig en sejr til Adijan Omerovic, der kæmper ved det kommende Allstar Fight Night X i Stockholm på lørdag.
Har møder den 21-årige svensker ukrainske Daniil Zhadan.
Læs også: Arte Suave-duo jagter titel og comeback-sejr ved svensk jubilæumsstævne
På samme kort kæmper MMA GALLA’s fjervægtschamp, Frederik Strauss, main event, når Arte Suave-kæmperen skal i kamp om AFN’s titel i samme vægtklasse.
Også den danske Alexander Antonov skal i kamp i Stockholm ved AFN X, som kan streames (mod betaling, red.) på Aftonbladet+.



