Danmarks kampsportsunivers

Mathilde Tegllund får ønske opfyldt: Skal kæmpe på hjemmebane til oktober

Mathilde Tegllund efter sin sejr i sin professionelle debutkamp i Odense sidste år. Foto: Mikkel Oppendieck Preisler

Lige nu står den mere på eksamenslæsning end MMA-træning for Mathilde Tegllund.

Læs også: Eksamener tvinger Tegllund til kamppause: “Jeg gider ikke gøre noget halvt”

Men når eksamenerne er overstået, kan landets eneste professionelle kvindelige MMA-kæmper sætte kryds i kalenderen ved den 3. oktober.

Her skal den 22-årige Renegade MMA-profil nemlig i buret igen, når MMA GALLA vol. 33 rammer Brøndby Hallen – præcist som Mathilde Tegllund havde ønsket det.

Fuldstændig vanvittig stemning
I et interview med Fighting.dk for få uger siden sagde hun således.

“Jeg vil vildt gerne kæmpe i Brøndby igen, så det er planen. Stemningen sidst var fuldstændig vanvittig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var ret vildt.”

Læs også: MMA GALLA-resultater fra Brøndby: Total Tegllund-triumf og ny svensk interimchamp

Om MMA GALLA-matchmakerne har læst den udmelding skal vi lade være usagt.

Men vi kan i hvert fald konstatere nu, at Tegllund kan se frem til at kæmpe sin tredje professionelle kamp, når MMA GALLA vol. 33 gæster Brøndby Hallen om lidt mere end fem måneder.

Så langt i sin pro-karriere har Mathilde Tegllund besejret Ludmilla Scurco på point og senest Paula Sanchez på submission.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.