Tidligere i dag kom det frem, at Raven Chapman efter en sparringssession med Dina Thorslund den 24. juli var kollapset – og måtte flyves på hospitalet til en akut operation i hjernen.
Læs også: Chok: Thorslunds sparringspartner akut opereret for hjerneblødning
Nu har den danske bokser, der befinder sig i Orlando, Florida, reageret på den alvorlige nyhed i et opslag på sine sociale medier. Her opfordrer hun til at sende positive tanker til briten – og til at støtte den indsamling, der skal hjælpe Chapman hjem til Storbritannien.
Indsamlingen til Chapman kan støttes via GoFundMe her.
“Denne kamp er for hende,” skriver Thorslund blandt andet i opslaget, som kan læses i sin helhed her.

Selvom episoden med Chapman naturligt nok fylder meget, slår Thorslund altså fast, at hun bevidst ikke har trukket sig – fordi briten er “en ægte kriger”, der ville have ønsket, at hun gik efter sejren.
Det er natten til søndag dansk tid, at Dina Thorslund møder Cherneka Johnson ved MVPW-05 på Caribe Royale Resort i en kamp om intet mindre end fire VM-bælter.



