Danmarks kampsportsunivers

Titelkamp bliver main event ved Honour of The Ring i Aarhus

Honour of The Ring er snart tilbage på dansk grund.

En af landets største kampsportsorganisationer inden for muay thai og kickboxing arrangerer i endnu en gang et brag af et event Åbyhallen i Aarhus.

Og nu er det også blevet offentliggjort, hvem der er aftenens main event.

Det bliver en titelkamp, der kommer til at stå mellem marokkanske Souliman Ben Hamman og svenske Mathias Jonsson, der skal i ud i direkte duel om WKN’s interkontinentale titel.

Ifølge arrangøren er der lagt op til et internationalt topopgør mellem to fightere i verdensklasse – og én af dem kan efter kampen kalde sig indehaver af det interkontinentale WKN-bælte.

Det er ikke første gang, Honour of The Ring rammer netop Åbyhallen. Sidste år lagde organisationen hus til et stort stævne samme sted, hvor danske Tais O’Donnell stod i main event og vandt på knockout.

Læs også: Honour of the Ring: ‘Muay Tais’ i ny magtdemonstration – se alle resultaterne her

Honour of The Ring afvikles den 7. november i Åbyhallen i Aarhus.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.