Danmarks MMA-univers

Tom Aspinall reagerer på offentliggørelsen af Jones vs. Miocic

Den der har ventet allerlængst på, at Jon Jones og Stipe Miocic endelig skal mødes i buret, er interim-mester Tom Aspinall. Ved Noche UFC i lørdags blev veteranerne offentliggjort som main event ved UFC 309. I dag reagerede englænderen så på sin YouTube-kanal.

“Jeg har selvfølgelig meddelt UFC, at hvis nogen bliver skadet eller der er en anden grund , der gør, at en af dem ikke kan nå med til den kamp, hvis en af dem trækker sig, så er jeg klar. Hvis jeg er nødt til det, vil jeg kæmpe mod dem begge samme aften, ingen problemer,” lyder det fra den selvsikre men også lidt irriterede Aspinall, der ligesom mange andre troede, at interim-titlen, som han vandt ved UFC 295, ville udløse en titelkamp.

“Efter min mening, skal der ikke være to mestre i samme vægtklasse. Det er åndssvart. Det er ikke det, UFC handler om. Det er ikke hvad MMA handler om. Der er den ene fyr i hver vægtklasse, og jeg mener, at det er mig.”

UFC finder sted 12/11. i Madison Square Garden.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.