Fares Ziams billedskønne knockout mod Matt Frevola i lørdagens åbningsforestilling på main card i UFC Paris, var så æstetisk perfekt, at den kan udstilles på Louvre. Og den satte tanker igang hos undertegnede. Åbenlys kandidat til årets knockout i 2024. Men hvordan ser kandidatfeltet egentlig ud?
Og hvad skaber egentlig den bedste knockout? Er det den teknisk sublime med det perfekte setup? Er det de klokkerene one punch knockouts? Måske det de balstyriske hundeslagsmål, der buldrer frem og tilbage indtil den sidste træffer, der slukker for musikken? Eller er det når underdogen graver et mirakelslag frem fra det dybeste mørke? Og bliver en knockout egentlig bedre jo større kampen er?
Som med alt mulig andet i MMA-universet er det en subjektiv størrelse. Så her kommer Fighting.dk’s helt subjektive bud på de 10 bedste knockouts i 2024:
10. Brunno Ferreira vs. Dustin Stoltzfus – Spinning back elbow
Ferreira kunne faktisk have været med på listen to gange. Den brasilianske kampvogn knockoutede Phil Hawes i januar via blandt andet et flyvende knæ. Men den mod Dustin Stoltzfus var alligevel smukkere. Med 45 sekunder tilbage landede Ferreira en spinning back elbow, der rystede Stoltzfus. Amerikaneren kæmpede bravt imod, men 30 sekunder blev han ramt af en endnu flottere spinning back elbow, og så var showet forbi. Fantastisk udført af Ferreira, der kan jagt en tredje mod Abus Magomedov i Abu Dhabi til UFC 308.
9. Derrick Lewis vs. Rodrigo Nascimento – Overhand right plus ground’n’pound
Selvfølgelig skal knockouternes konge med på listen. Der er hånden på hjertet nok andre af Derrick Lewis’ knockouts, jeg vil huske tydeligere om et par år, end den mod Rodrigo Nascimento. Men det her var bare klassisk ‘The Black Beast’. Overhand right og tak for i aften – lige bort set fra en forrygende jubelscene, hvor shortsene som ofte før røg af, og denne gang endda blev brugt til at vifte lidt skadefro luft på hans modstander. Ikke rasende sympatisk, men den store bamse er altså svær at blive gal på.
8. Esteban Ribovics vs. Terrence McKinney – headkick
For få uger siden var Esteban Ribovics medansvarlig for ikke bare den bedste kamp ved overdådige Noche UFC, men en af de bedste overhovedet i dette årti. Men fire måneder forinden havde ‘El Gringo’ leveret et andet stort mindesmærke på dette kalenderår, med sin headkick-knockout af Terrence McKinney efter bare 37 sekunder. Det kan næsten se ud som om, at McKinney smiler lidt, som han sidder der med kun buret til at holde sig oppe. Det var sgu også en virkelig flot knockout.
7. Ilia Topuria vs. Alexander Volkanovski – højre hook
Den her handler også meget om momentet. Når det er sagt, så var det godt nok en formidabel knockout, som Ilia Topuria diskede op med ved UFC 298. Ikke bare blev han den første til at besejre Alexander Volkanovski i den vægtklasse, som australieren i årevis havde domineret i suveræn stil, inden mødet med georgieren. Topuria viste også hvor minutiøst han havde forberedt sig på sin modstander. Der var intet tilfældigt over eksekveringen fra den ubesejrede fjervægter. Igen og igen skar han Volkanovski af. Igen og igen smed han den samme 1-2 kombination med stor succes. Og pludselig med ét var Alexander ‘The Great’ borte og Topurias titel-tidsalder begyndt.
En af de mere oversete i år. Det er måske ikke særlig godt naboskab at hylde, når en svensker bliver modtaget i UFC på denne måde. Men Bernardo Sopaj havde faktisk stor ære af den her kamp. Så meget, at han kunne dulme sine smerter med 50.000 dollars i bonus for fight of the night. Det var jævnbyrdigt indtil ‘The Lion King’ – som var sent indkaldt afløser – løb tør for kræfter, så Oliveira kunne vise hele paletten frem. Sopaj er i øvrigt igang igen og prøver lykken på ny 9. november. i Las Vegas, hvor også Nicolas Dalby er på plakaten.
Der blev snakket om årets knockout i lørdags, men her når den altså kun en ærefuld plads i top 5. Men episk var det. Ziam som aldrig havde stoppet en modstander i UFC før, og at dømme ud fra sit vinderinterview har fået en del røg for det. Foran en spektakulær kulisse i Accor Arena. Mod en modstander der har stoppet større navne end den franske kickbokser, han selv overmodigt havde udfordret til duel i Paris. Det bliver en franskmændene kommer til at snakke om længe.
Volkan Oezdemir er begyndt at ligne den gamle udgave af sig selv. Den der bragede ind i UFC med hurtige knockouts på snor. I hans forrige kamp stoppede han Bondam Guskov i første omgang, og i sommer var det så Johnny Walkers tur. Brasilianerens lange ben foldede akavet sammen under ham, da Oezdemir klippede til med en uppercut, og mere var der ikke at snakke om. Walker er gatekeeper, men Oezdemir… hvem ved om han kan komme tilbage til en titelkamp, hvis den her form fortsætter?
3. Dustin Poirier vs. Benoît Saint Denis
De var flyttet fra et co-main event til UFC 299 som åbner på main card. Vel at mærke en af de bedste main card-åbnere i mands minde. Den frygtindgydende opkomling Saint Denis mod en Poirier, som man hele tiden ventede på skulle sige stop. Selv om det var tæt på det sidste i første omgang, viste Poirier sin verdensklasse. Det truende nederlag blev vendt til en mageløs knockout, og ‘The Diamond’ blev belønnet med en titelkamp.
Du ved det har været et godt knockout-år, når den her kun er på andenpladsen, og vi i øvrigt har tre måneder tilbage. Denne kamp begyndte allerede inden fightweek med Prochazkas besynderlige snak om shaman-magi. Den blev endnu mere intens af det legendariske staredown i buret inden Bruce Buffers introduktion. Den tog til i drama, da Pereira sendte Prochazka i gulvet med ét sekund tilbage af første omgang. Og den endte da ‘Platan’ fulgte op med et perfekt spark til sværet, så snart anden omgang var begyndt. Det var dræberinstinkt i fuld flor, hvis jeg nogensinde har set det. Og endnu en mageløs præstation fra letsværvægtsmesteren. Læg mærke til hvor utrolig ubesværet og ingenlunde overrasket han tager sig ud.
1. Max Holloway vs. Justin Gaethje – højre hook
Der kan næppe have været meget tvivl hos faste læsere. Det her var ikke ‘bare’ årets knockout i UFC 2024. Det var et af de største sportsøjeblikke overhovedet i dette kalenderår, og hvis Max Holloway havde tabt lidt af sin magi, så var den tilbage i tifold med det ubegribelige sekund – 4.59 på uret – da Justin Gaethje styrtede til jorden som en pose ledløse knogler. Det moment havde alt. BMF-titlen på spil. To kæmpere der begge er blandt de absolut bedste i deres tid. Fire fremragende omgange op til. Og sidst men ikke mindst Holloway, der peger på kanvassen og udfordrer til alt eller intet duel, selv om han klart havde sejren på dommersedlerne. Han satte alt på spil mod en benhård modstander hvis slag og spark svarer til et dem man kan få med et baseballbat. Holloway risikerede hele butikken bare for at vise sin hårdhed, og så gav det pote på den mest mindeværdige måde overhovedet. Det bedste moment ved stjernespækkede UFC 300, og nok til at sende Holloway tilbage som førsteudfordrer om end i vægtklassen under. Den her går der mange år før vi glemmer.
Savner du nogen på listen? Så smid os en kommentar.