Den tyske MMA-kæmper Zemaray Afzali har set sig lun på endnu en tur i buret mod den danske Rumble Sports-kæmper Jonas Troest.
Det fremgår af et opslag, som den tyske kæmper har lagt på sin Instagram-profil.
“Vis mig du er en rigtig kriger og lad os kæmpe,” lyder det blandt andet i et opslaget.
Afzali og Troest har mødt hinanden to gange tidligere. Ved MMA GALLA vol. 16 havde tyskeren held med at submitte Jonas Troest, men danskeren fik sin revanche, da han tidligere i år vandt på enstemmig dommerafgørelse ved MMA GALLA vol. 23 i Brøndby Hallen.
Den afgørelse er Afzali dog alt andet end enig i.
“Du har allerede tabt til mig to gange, men med hjælp fra det danske MMA-forbund står den officielt 1-1,” skriver tyskeren i opslaget.
Vil have Troest til Tyskland
Efter to besøg i Danmark ser Afzali nu gerne, at Jonas Troest tager turen til Tyskland for at udkæmpe en eventuel trilogikamp.
“Jeg har været i dit ‘hus’ to gange nu. Kom til mit land denne gang,” skriver Zemaray Afzali.
Den tyske kæmper står noteret for 12 kampe i sin pro-karriere, og det har resulteret i fire sejre og otte nederlag. Hele fem af sine pro-kampe har Afzali kæmpet i MMA GALLA’s faner.
Læs også: Nykåret UNITE-champ skriver kontrakt med MMA GALLA
Her han tyskeren prale af en sejr over Oskar Lang og altså Jonas Troest. Ud over sit ene nederlag til Jonas Troest har Afzali ligeledes tabte til Frederik Strauss og Prince Avanu.


