UFC 320 lader til at blive et ganske interessant et af slagsen.
Eventet finder sted i det legendariske T-Mobile Arena i Las Vegas, og UFC-præsident kunne i går offentliggøre hele to titelkampe på UFC 320-kortet.
Main event bliver et revancheopgør op UFC’s letsværvægtsbælte, når den forsvarende champ Magomed Ankalaev byder den tidligere champ Alex Pereira op til dans igen.
Læs også: Nykåret sværvægtschamp har første titelforsvar på plads
De to tørnede sammen tidligere i år ved UFC 313, hvor Ankalaev detroniserede den ellers urørlige Pereira efter en taktisk klog kamp. Nu får Pereira så chancen for at genvinde bælte og lægge yderligere lag på sin stjernestatus i UFC.
Det bliver dog ikke nemt mod Ankalaev, der har ikke har tabt en kamp siden 2018, hvor han satte en sikker sejr over styr og måtte tappe ud blot et sekund før tid i en kamp mod den skotske submission-specialist Paul Craig.
Titelkamp i bantamvægt
Co-main event bliver ligeledes en titelkamp, når den regerende bantamvægtsmester Merab Dvalishvili skal forsvare sit bælte mod evigt farlige Cory Sandhagen.
Dvalishili kommer ind til kampen med imponerende 13 sejre i træk – senest afsluttede han Sean O’ Malley på submission ved UFC 316.
Over for georgeren står amerikanske Cory Sandhagen (18-5), der kommer en frisk sejr over Deiveson Figueiredo i maj måned.
Den 3. rangerede Sandhagen har tidligere kæmpet om interim titlen i bantamvægt, men tabte det opgør mod Petr Yan. I august sidste år tabte han til Umar Nurmagomedov i en title-eliminator, så det bliver spændende at se Sandhagen rent få chancen for at tage bæltet mod den champ.
UFC 320 finder sted den 4. oktober.


