Danmarks kampsportsunivers

UFC Baku: Hill vs. Rountree – optakt til aftenens historiske hovedkort

Jamahal Hill (tv) mod Khalil Rountree var mail event, da UFC for første gang nogensinde besøgte Baku. Foto: UFC

UFC er kommet hele vejen til Aserbajdsjan, hvor buret er blevet sat op i hovedstaden Baku for første gang nogensinde. Det bliver med både lokale kæmpere på plakaten og en hovedkamp mellem en tidligere champ og en tidligere titel-udfordrer.
Lad os tage et kig på aftenens historiske hovedkort.

Jamahal Hill vs. Khalil Rountree

Vi må håbe, at tredje gang er lykkes gang i aften, for den her har to gange tidligere forsøgt sat op, men er faldet fra hinanden. Nu skal den (forhåbentlig) endelig afgøres i Baku.

Jamahal Hill vender tilbage efter to nederlag i træk – først til Alex Pereira og senest til Jiri Prochazka ved UFC 311 i januar. Den tidligere mester har ikke vundet en kamp siden han erobrede titlen i starten af 2023, og hans mobilitet lader til at være påvirket efter den langvarige skade, der gjorde, at han frasagde sig bæltet.

I kampen mod Prochazka bar Hill endda knæbeskyttere, hvilket sjældent er et godt tegn for en 34-årig light heavyweight.

Khalil Rountree Jr. kommer efter sin imponerende præstation mod Alex Pereira ved UFC 307, hvor han mere end nogen anden udfordrer på daværende tidspunkt havde formået at stå imod den dominerende mester i en ren stående kamp. Selvom han tabte i fjerde runde, beviste Rountree at han havde ramt et nyt og mere konsistent topniveau. Noget Rountree skal tage med sig til Baku.

Vi tror, Rountree holder niveauet og her og forudser, at hans legkicks kan blive et stort problem for Hill, som har vist begyndende tegn på slitage. Stilmæssigt er dette en klassisk kickboxing-kamp forklædt som en MMA-kamp.

Fighting.dk forudser: Khalil Rountree Jr. vinder på TKO

Rafael Fiziev vs. Ignacio Bahamondes

Rafael Fiziev repræsenterer Aserbajdsjan og skal i i co-main event bryde sin stime af tabte kampe, som pt. tæller tre i træk. Striben af nederlag er dog misvisende i forhold til Fizievs niveau, da to af nederlagene var hårdt kæmpede kampe mod Justin Gaethje samt et TKO-nederlag på grund af en skade i kampen mod Mateusz Gamrot. For os at se er Fiziev er stadig en af de mest tekniske og talentfulde kæmpere i lightweight-divisionen – også selv der inden kampen her blev annonceret var rygter om, at Fiziev ville rykke ned i featherweight.

Nu står han over for en mere spiselig, men dog dygtig modstander i form af den 27-årige chilener Ignacio Bahamondes som har vundet sine seneste tre kampe – alle med finishes i første runde. Hans seneste sejr var en flot triangle choke over Jalin Turner ved UFC 313.

Bahamondes har en meget klar fordel i både højde og rækkevidde, hvilket kan give Fiziev problemer. Men Fizievs erfaring og tekniske niveau i det stående game, tror vi, giver ham en fordel.

Fighting.dk forudser: Rafael Fiziev vinder på point

Curtis Blaydes vs. Rizvan Kuniev

Er det Curtis Blaydes blevet en gatekeeper i heavyweight-divisionen? Kampen her virker sådan. rolle, når UFC sender en Contender Series-debutant hans vej. Det er et vild skift i modstander for Blayes, der senest udfordrede Tom Aspinall om interim-titlen.

Blaydes har kun tabt til eliten i heavyweight-divisionen – alle tordnende knockout-kunstnere. Rizvan Kuniev har bestemt også slagkraft, men ikke på samme niveau. Den 31-årige russer er ubesejret i sine seneste 12 kampe og sikrede sig sin adgangsbillet til UFC ved at afslutte Hugo Cunha i første runde af et Contender Series-opgør.

For at Kuniev skal vinde, skal man næsten antage at skaderne har indhentet den 34-årige Blaydes. Men Blaydes’ overlegne brydning bør i vores optik vise sig for meget for UFC-debutanten.

Fighting.dk forudser: Curtis Blaydes vinder på point.

Tofiq Musayev vs. Myktybek Orolbai

Det ville have været en falliterklæring for UFC at debutere i Aserbajdsjan uden en af landets bedste kæmper gennem tiden, Tofiq Musayev. Den tidligere lightweight grand prix-mester i RIZIN, hvor han slog Patricky Pitbull for at tage bæltet.

Musayev har kun kun tabt to gange siden 2015, og det var mod stærke modstandere som Roberto de Souza og Alexandr Shabliy. Han har vundet sine to seneste kampe med stil i RIZIN.

Myktybek Orolbai kommer efter et split decision-nederlag til Mateusz Rebecki i en af 2024’s bedste kampe ved UFC 308. Orolbai har formentlig den stærkeste grappling af de to, Musayev har evnerne til at stoppe snart sagt en hver modstander.

Musayev har i aften sin første kamp i to års tid, og det her er en ‘nu eller aldrig-chance’ for den 35-årige aserbajdsjaner foran hjemmepublikummet. Vi tror, han står for presset og tager den.

Fighting.dk forudser: Tofiq Musayev vinder på KO/TKO

Nazim Sadykhov vs. Nikolas Motta

Nazim Sadykhov får en meget favorabel kamp som aserbajdsjanske kæmper på hjemmebane her. Sadykhov har ikke tabt en kamp siden sin MMA-debut i 2018, og han har knockoutet sine modstandere til højre og venstre.

Nu er turen så kommet til brasilianske Nikolas Motta. Eller sådan virker det i hvert fald. for Motta har tabt alle sine kamp på knockout – bortset fra sit allerførste nederlag, og Sadykhovs aggressive stil lover ikke godt for brasilianeren. Mottas eneste chance skal formentlig findes i at tage kampen til gulvet.

Den i USA-bosatte Sadykhov kommer direkte fra en spektakulær knockout-sejr over Ismael Bonfim i februar og får nu mulighed for at præstere et lignende mesterstykke foran sit hjemmepublikum.

Fighting.dk forudser: Nazim Sadykhov vinder på KO/TKO

Muhammad Naimov vs. Bogdan Grad

Aftenens åbningskamp står mellem Muhammad Naimov og Bogdan Grad, og den tegner på papiret relativt jævnbyrdig. Muhammad Naimov er inde i en god stime, hvor han har vundet syv af sine seneste otte kampe – med det eneste nederlag kommende mod den talentfulde svensk-brasilianer Felipe Lima.

Bogdan Grad kommer også med en fin sejrsstribe bestående af tre knockouts og en split decision-sejr i sine sidste fire kamp. Men Grads stil er mere vild og lidt mindre raffineret end Naimovs.

Vi tror, Naimovs erfaring og mere kontrollerede stil giver ham gode muligheder for at udnytte de åbninger, han får præsenteret.

Fighting.dk forudser: Muhammad Naimov vinder på point.

Følg med fra klokken 21.00
Og så til dagens bedste nyhed. Fordi aftenens UFC-event finder sted i Baku, så er vi næsten i den danske tidszone, så der er main card-action fra i aften klokken 21.00Viaplay (kræver abonnement)

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.