(Stærkt forsinket take på UFC Vegas: Dolidze vs. Imavov – note to self: Husk at trykke ‘publicér’ inden du lukker ned. Blålys.)
Der var mere underholdning efter end under kampene, da flere fightere måtte gå fælt skuffede hjem fra The Apex på en aften, hvor vinderne fik langt mere end bare dét sidste ord.
Som nævnt tidligere på ugen var undertegnede ikke oven ud begejstret forud for UFC Fight Night: Dolidze vs. Imavov denne weekend. Et lidt kønsløst main event og generelt et kort uden fightere med de helt store perspektiver ved en sejr. Men selv om kampen mellem Roman Dolidze og Nassourdine Imavov kun glimtvist havde nerve, så endte det med at blive en ganske mindeværdig aften i The Apex alligevel. Bare ikke rigtig for duellerne i buret.
Derimod blev aftenens højdepunkter leveret, når Daniel Cormier agerede mikrofonstativ for to af aftenens vindere og i et enkelt tilfælde demonstrerede bedre interviewevner, end vi er vant til fra den tidligere champ-champ og hans ekspertkolleger.
Charles Radtke blamerede sig efter sin UFC-debut i september ved at kalde det buhende australske publikum for et så fladpandet og homofobisk udtryk, at det ikke får spalteplads på denne adresse. Men da Radtke i nat knockoutede Gilbert Urbina på imponerende vis, demonstrerede han også anderledes overskud rent verbalt. Alene hans afvæbnende “Are you nervous?” da Cormier dukkede op med mikrofonen viste en mand, der havde reflekteret over sin brøler i Sydney, men også tog ejerskab på det øjeblik, der fortjent var hans efter en flot knockout, og i øvrigt havde godt fat i det sparsomme publikum.
Natalia Silva fik ikke folket med sig på samme måde, da hun forlangte en fødselsdagssang efter en næsten uendelig smøre på portugisisk om gud, Jesus og forhåbentlig en masse andet. Men Silva nøjes nok også glædeligt med sin sejr nr. fem på stribe i UFC. Viviane Araujo var en vanskeligere udfordring end hun er vant til, men Silva ser spændende ud og har med sine 27 år god tid til at bygge yderligere på, inden hun går i kødet på de store piratfisk i flyweight. Og ved siden af træningen kan hun og Amanda Ribas tage en duel på, hvem der kan lyde mest som en 12-årig med hardcore sukkerchok, der lige har mødt Justin Bieber og Harry Styles nede i centeret.
Aftenens interview-konge var dog Silvas landsmand, som overgik hendes overgearethed med et rant af episke dimensioner. Renato Moicano slettede fuldstændig mindet om en uforløst kamp mod Drew Dober med sin power-monolog, der flaksede rundt i myriader af emner som hans 62-årige far, der lige har givet ham en lillebror eller -søster mere. Og hans fremtid som S.W.A.T., hvor der skal nakkes nogle skurke. Og hans green card. Og hans idolisering af Dober. Og hans YouTube-kanal som alle amerikanske og brasilianske patrioter bør støtte. Jeg har egentlig haft et horn i hver side på Moicano siden hans skabagtige optræden efter at have submittet Damir Hadzovic på under et minut, men med mega-monologen i går – og den mindre mindeværdige men ligeså iltre svada efter hans seneste sejre – kan han meget vel have reddet sig en følger mere her fra. Det vil helt givet også styrke hans profil i UFC.
Symbolsk for aftenen var Nassourdine Imavovs vinderinterview også mere interessant end kampen mod Roman Dolidze. Imavov pillede sin modstander fuldstændig fra hinanden på fødderne, og burde have lukket festen længe inden det ulovlige spark i hovedet på Dolidze, som kunne have bragt hans sejr i fare. Det dramatiske højdepunkt var dog udåden og hans efterfølgende buldren mod Chris Curtis, der var med i Dolidze hjørne. Imavov tordnede mod The Action Man efterfølgende, på foranledning af Cormier der pludselig demonstrerede usædvanlig journalistisk flair, men sluttede med at ønske sig en rematch med Sean Strickland. I samme ånd vil jeg gerne udbede mig en privat skybox i T-Mobile Arena til UFC 300.
Forventningerne var ikke grandiøse til denne weekends tur til The Apex, og faktisk skuffede et par af de mest lovende kampe. Men i det mindste leverede de fleste vindere over forventning på mikrofonen.